Beboerkoordinator søges til Boligforeningen 3B og den boligsociale helhedsplan Mit Kvarter

Er det dig vi søger?

Boligforeningen 3B og den boligsociale helhedsplan Mit Kvarter, der administreres af KAB, søger en beboerkoordinator i en tidsbegrænset stilling til boligafdelingen I Valby, Valbyejendommene med 400 lejemål, som i de kommende 3 år (med mulighed for forlængelse) skal have gennemført en fysisk helhedsplan med genhusning

I dit arbejde skal du fungere som bindeled mellem, beboerne, ejendomskontor, byggesagerne, genhusningsteamet. 

Som vores nye kollega bliver du en del af Servicecenteret og den boligsociale helhedsplan Mit Kvarter, som administreres af Boligforeningen 3B v. KAB.

Vi forestiller os, at du 

  • Har direkte kontakt til beboere, der har brug for hjælp og dermed arbejde opsøgende, rådgivende, motiverende og relationelt
  • Er en brobygger til kommunen og andre myndigheder, og det er derfor vigtigt, at du har indsigt i lovgivning samt foranstaltninger på social og beskæftigelsesområdet
  • Er struktureret i hverdagen, og kan acceptere gentagelser
  • Er serviceminded, tillidsskabende og god til at kommunikere
  • Er god til både at samarbejde i teams og arbejde selvstændigt
  • Er nyskabende, nytænkende, ordentlig og selvstændig
  • Er en stærk IT-bruger – kendskab til UNIK Bolig 4 og iOpgave vil være en fordel 
  • Har erfaring med ind/fraflytning via Isyn
  • Taler og skriver dansk / engelsk 
  • Der kan forekomme aftensmøder
  • Deltager i opstartsmøder i forhold til de opgange, der skal genhuses
  • Forestår en række administrative opgaver i Office, UNIK og Iopgaver

Vi tilbyder
Et spændende, alsidigt og udadvendt job med gode kolleger og arbejdsforhold. 

Du får gode muligheder for faglig og personlig udvikling. 

Vi tilbyder løn, pension og øvrige vilkår efter gældende overenskomst. Aftenmøder kan forekomme. 

Hvem er vi?
Boligforeningen 3B er en af Danmarks største boligorganisationer med mere end 12.000 boliger i hovedstadsområdet. Din kommende arbejdsplads (hele område F) har ca. 1.200 af disse boliger. 

Vi har tradition for at tage et stort socialt ansvar, gå nye veje og udvikle nye løsninger inden for den almene sektor. Vi er ambitiøse og løser vores opgaver på et højt niveau - her både i forhold til betjeningen af vores beboerdemokrati og internt i organisationen. Læs mere på www.3b.dk.

Arbejdstid og arbejdssted
Stillingen er en midlertidig stilling på 30 timer pr. uge. Den daglige arbejdstid fastlægges lokalt. 

Dit daglige udgangspunkt vil være på ejendomskontoret på August Wimmers vej 12, 2500 Valby

Ønsker du at høre mere?
Du er velkommen til at kontakte serviceleder Henrik Otto Nielsen på tlf. 2371 4539 eller pr. mail valby@kab-bolig.dk for at høre mere om stillingen.

Søg stillingen på nedenstående link senest den 15. maj 2024. Der holdes løbende samtaler. Stillingen ønskes besat snarest muligt. 

Det er en forudsætning for ansættelsen, at der kan indhentes en børneattest uden anmærkninger samt ren straffeattest.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Ønsket startdato: Hurtigst muligt
Afdeling:
Boligforeningen 3B
Stillingstype: Deltid
Kontaktperson:
Henrik Otto Nielsen Serviceleder
KAB
ENGHAVEVEJ 81
2450 KØBENHAVN SV
T 33 63 10 00
<> <>