Boligselskabet Friheden leder efter en dygtig gartner!

Elsker du at ha’ jord under neglene, og at få alting omkring dig til at gro? Er du frisk på at være med til at skabe skønne, grønne områder til glæde for vores beboere? Så er det her job lige noget for dig!

Vi søger en faglært gartner til vores medarbejderteam, som er ansvarlig for vedligeholdelse af bygninger og arealer.

Hvad bliver du en del af?

Boligselskabet Friheden består af 3 almene boligafdelinger med ca. 1.300 lejemål, erhvervslejemål samt børneinstitution m.m. Du bliver en del af holdet på ejendoms-kontoret, der består af en serviceleder og en driftschef, 2 driftslederassistenter, 12 servicemedarbejdere, vores kontor samt en boligsocial medarbejder.  Vi har en uformel tone, og er af den holdning, at det skal være sjovt at gå på arbejde samtidig med, at vi hver dag bestræber os på at yde den bedste service overfor beboerne.

Vi har fokus på modernisering af arbejdsgange, på udvikling og på vidensdeling, og vi stiller store krav til dine personlige og faglige kompetencer. Til gengæld tilbyder vi en alsidig hverdag hvor to dage sjældent er ens, og gode muligheder for faglig og personlig udvikling for dem, der kan og vil.

Boligselskabet Friheden er en del af KAB-fællesskabet, som består af en lang række almene boligorganisationer med mere end 70.000 lejemål i hovedstadsområdet.

Stillingen
Som vores uddannede gartner skal du gå forrest i den vigtige opgave det er, at vedligeholde og udvikle vores store, flotte udearealer til glæde og gavn for vores beboere. 

Du skal være den, der i tæt samarbejde med dine kolleger og ledelsen, planlægger det grønne årshjul, deltager i alt det praktiske arbejde såsom græsklipning, hæk-klipning, oprydning i uønsket vækst og beskæring af træer – men også den, der kommer med de fede forslag til udvikling af bede og beplantninger, skabelse af skønne uderum og meget mere. 

Du er den, der med din solide faglige erfaring og viden i rygsækken ser, hvad opgaven kalder på, tænker selv, og kommer ud over stepperne i løsningen af opgaverne.

Boligselskabet er med i konceptet ”Vild med Vilje”, og vi vægter biodiversitet og bæredygtighed højt, hvorfor det er vigtigt, at du kan arbejde ud fra denne platform.

Om vinteren, når det grønne er lidt i dvale, skal du ikke være bleg for at give dine kolleger en hjælpende hånd med noget alt det øvrige praktiske arbejde, der skal udføres på områderne i det daglige. 

Kvalifikationer
Vi forventer at du

  • Er faglært gartner med solid faglig viden og erfaring – alternativt nyuddannet og mega ambitiøs
  • Har en proaktiv tilgang til dit arbejde, er selvstartende, selvkørende og selvtænkende – og byder aktivt ind med dine gode ideer til forbedringer, forandringer og nyudvikling
  • Er kvalitetsbevidst, har sans for detaljen i alt hvad du laver, men også kan tænke i sammenhænge og helheder
  • Til enhver tid har det store overblik, og er god til at prioritere og strukturere din arbejdsuge sammen med dine kolleger
  • Deler flittigt ud af din grønne viden, og sætter sparring med dine kolleger i højsædet
  • Er typen, der har et smil på læben når du arbejder, og kan tale med alle slags mennesker
  • Er fortrolig med brug af IT og tablets

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du har kørekort, og at vi må indhente en børneattest, der skal være uden anmærkninger.

Vi tilbyder
Løn i henhold til overenskomst ml. Dansk Erhverv  og 3F.

Derudover får du:
•        Pensionsordning og sundhedsforsikring
•        Et ansvarsfuldt, alsidigt og udfordrende job, hvor du i høj grad kan være med til at præge din hverdag
•        Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
•        Et uformelt arbejdsmiljø med en dynamisk kollegagruppe, der vægter god humor, trivsel og arbejdsglæde højt

Arbejdstid
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge. Den daglige arbejdstid fastlægges lokalt.

Ansøgning 

Søg stillingen via nedenstående link. Vi skal have din ansøgning senest den 26. maj 2024.

Vi afholder ansættelsessamtaler løbende. Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem. 

Tiltrædelse
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftschef Karin Kolstrup på tlf. 29 79 31 89.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Ønsket startdato: Hurtigst muligt
Afdeling:
Boligselskabet Friheden
Stillingstype: Fuldtid
Kontaktperson:
Karin Kolstrup Driftschef
KAB
ENGHAVEVEJ 81
2450 KØBENHAVN SV
T 33 63 10 00
<> <>