Ejendomsassistent søges til Gentofte Ejendomme Privat

Har du lyst til et alsidigt job med mange servicefunktioner? Så er det dig, vi søger til Gentofte Ejendomme Privat.

Hvad bliver du en del af?
Gentofte Ejendomme privat har en række arbejdsområder, der blandt andet dækker beboerhenvendelser, syn af boliger, drift og vedligeholdelse af bygninger, samt pasning af udearealer.

Gentofte Ejendomme Privat består af 905 boliger, fordelt på 50 ejendomme, som alle administreres af KAB.

Hvad skal du lave?
Jobbet byder på en bred vifte af arbejdsopgaver, f.eks.:

  • Pasning og pleje af udendørsarealer.
  • Renholdelse af fællesarealer.
  • Affaldshåndtering.
  • Almindelig forefaldende beboerserviceopgaver.
  • Vedligeholdelse, fornyelse og lettere udskiftning/reparationer på bygninger og i boliger.

De daglige praktiske opgaver bliver blandt andet udstukket via I-opgaver.

Vores forventninger til dig:
Der stilles store krav til dine personlige og faglige kompetencer.

Vi forestiller os blandt andet, at du:

  • har erfaring med pleje af udendørsarealer.
  • evner og har lyst til at udføre et servicejob i en omskiftelig og udfordrende hverdag.
  • er en teamplayer, men kan arbejde selvstændigt og har et godt blik for hvilke opgaver, der skal løses.
  • er omstillingsparat og flytbar, når der kommer uforudsete ad-hoc opgaver.
  • er kvalitetsbevidst, udviklingsorienteret, loyal, positiv, mødestærk og fleksibel.
  • har gode kommunikative evner på alle niveauer.
  • har godt kendskab til brug af IT. Vi anvender f.eks. I-opgave og Unik.

Stillingen kræver fremvisning af kørekort/traktorkort samt pletfri børneattest.

Vi tilbyder
Et ansvarsfuldt, alsidigt og udfordrende job i en dynamisk organisation i udvikling og vækst.

Hertil kommer:

  • Løn, ansættelsesvilkår og pension i henhold til Mønsteroverenskomsten, der suppleres med en god personalepolitik.
  • Et uformelt arbejdsmiljø med god tone og gensidig respekt.
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling. 

Arbejdstid
Stillingen er en vikarstilling på 37 timer pr. uge, foreløbigt for 6 måneder med mulighed for forlængelse. Den daglige arbejdstid fastlægges lokalt og du bliver en del af en samlet personalestyrke på 11.

Ejendomskontoret har base på Stolpegårdsvej 25, 2920 Gentofte.

Ansøgning og tiltrædelse
Søg stillingen via nedenstående link. Vi skal have din ansøgning senest den 4. juli 2024, samtaler afholdes d. 8. juli 2024.

Har du ikke hørt noget inden, er du ikke kommet i betragtning.

Tiltrædelse hurtigst mulig.

Har du yderligere spørgsmål?
Er du velkommen til at kontakte Kundekonsulent Jesper Jensen på mail: jespj@kab-bolig.dk eller tlf: 33631320.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Ønsket startdato: Hurtigst muligt
Afdeling:
Gentofte Kommunes private boligsejendomme
Stillingstype: Fuldtid
Kontaktperson:
Jesper Jensen Kundekonsulent
KAB
ENGHAVEVEJ 81
2450 KØBENHAVN SV
T 33 63 10 00
<> <>