Konsulent til genhusningsteamet i Center for byggeri og byomdannelse i KAB

Vil du være med til at sikre en tryg og smidig genhusning af beboere? Kan du se dig selv som tovholder på genhusningsopgaven i forbindelse med renoveringssager i KAB? Så er det måske dig, vi mangler som konsulent til vores genhusningsteam. 

Hvem er vi?

KAB-fællesskabet er landets største almene administrationsorganisation med 65.000 boliger i hovedstadsområdet. Flere boligafdelinger i fællesskabet renoveres i disse år så omfattende, at beboerne skal genhuses. Derfor har vi brug for at udvide vores genhusningsteam med en ny kollega, der har lyst til at arbejde med at tilrettelægge og gennemføre trygge genhusningsforløb for de berørte beboere.  

Som genhusningskonsulent bliver du en del af et fagligt og socialt velfunderet team. Du får din egen portefølje af genhusningsopgaver og du arbejder med sagerne fra start til slut. Det er derfor en forudsætning, at du har stærk procesforståelse, kan overholde deadlines og trives i et job med en stor berøringsflade. Vi er pt. i gang med at ensrette og effektivisere flere sagsgange i genhusningsopgaven under overskriften datadrevet genhusning og derfor, kommer du til at arbejde med både Excel og Power BI i dine sager.

Kommunikation og dialog er hjørnesten i genhusningsarbejdet, og du kommer til at arbejde med en bred vifte af kommunikationsopgaver særligt ift. beboerne i de berørte afdelinger men også ift. interne og eksterne samarbejdspartnere.

Som genhusningskonsulent forventer vi at du:

  • Kan lide at arbejde med koordinering og procesfacilitering
  • Forstår den ofte svære situation en genhusning kan være for beboerne
  • Arbejder selvstændigt og har overblik over arbejdsopgaverne og egne projekter
  • Kan lide at være i et arbejdsmiljø med højt arbejdstempo, hvor der ofte er korte deadlines
  • Kan kommunikere klart og tydeligt både i dialogen med den enkelte beboer og til infomøder
  • Trives i en politisk styret organisation

Vi forestiller os, at du har en professionsbachelor eller en akademisk baggrund og erfaring med arbejdet i en almen boligorganisation. Hvis du også har erfaring med genhusningsopgaven, er det et ekstra plus. 

Til gengæld tilbyder vi:

  • Et team med super kompetente og behagelige kollegaer
  • Din egen portefølje af genhusningsprojekter.
  • Tæt og daglig sparring med dine kolleger i genhusningsteamet.
  • Et udfordrende og udadvendt job 
  • Fleksible rammer i hverdagen og mulighed for hjemmearbejde
  • Løn og pension i henhold til overenskomst 
  • Sundhedsforsikring, kantine- og massageordning samt en række andre personalegoder.

Sådan søger du:
Skynd dig at søge stillingen via nedenstående link, da vi indkalder til samtaler løbende og forbeholder os retten til at lukke stillingsopslaget, når den rette kandidat er fundet. Ansøgningsfristen er 21. maj 2024  Har du yderligere spørgsmål så kontakt centerchef Rikke Pedersen Schmidt på telefon 3061 3270.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Ønsket startdato: Hurtigst muligt
Afdeling:
Center for Byggeri og Byomdannelse
Stillingstype: Fuldtid
Kontaktperson:
Rikke Pedersen Schmidt Centerchef
KAB
ENGHAVEVEJ 81
2450 KØBENHAVN SV
T 33 63 10 00
<> <>