Serviceleder til Ballerup Ejendomsselskab

Er du en teamplayer, som kan gå forrest og lede dine afdelinger og servicemedarbejdere? Sætter du en ære i god ledelse og har fokus på både faglige kompetencer og personlige værdier? Og er du en problemknuser og omstillingsparat? Så er du vores nye serviceleder!

Vi søger lige nu en samarbejdsorienteret serviceleder til Ballerup Ejendomsselskab. Vi tilbyder et spændende, alsidigt og udadvendt job med gode kolleger og arbejdsforhold.

Hvad skal du lave?
Som vores nye serviceleder er en af dine vigtigste opgaver at lede og udvikle vores medarbejdere. Din ledelse skal bære præg af, at du som menneske er empatisk, tillidsskabende og nærværende, så du kan medvirke til de ansattes fortsatte faglige og personlige udvikling. Du har formentlig været leder i en årrække, så det at sikre god trivsel og godt arbejdsmiljø falder dig naturligt. Tingene går rigtig stærkt og det er derfor vigtigt at du kan bevare et rolig overblik og trives med at have gang i flere projekter på en gang.

Derudover er det vigtigt, at du evner at kommunikere med alle og skabe gode samarbejdsrelationer, da en stor del af din hverdag også bliver dialog med beboere, håndværkere, leverandører og samarbejde med afdelingsbestyrelserne. Udover at stå i front for den daglige ledelse i afdelingerne sammen med den anden serviceleder vil du også skulle stå for:

  • Planlægning af opgaver og budgetstyring af den daglige drift, samt deltagelse i udarbejdelsen af budgetter og langsigtede vedligeholdelsesplaner.
  • Styring af beboersager.
  • Rekvirering, tilsyn og samarbejde med håndværkere og leverandører.
  • Bidrage til og sikre at forretningsgange, standarder og politikker implementeres og overholdes.
  • Deltage i markvandringer, følgegruppemøder, bestyrelsesmøder og afdelingsmøder.
  • Drifte forskellige projekter

Hvad bliver du en del af?

Du bliver en del af et team der vægter sparring og samarbejde på tværs højt. Vi ser vores arbejdsplads som et fællesskab, hvor der skal være plads til alle.

Du bliver daglig leder for 2 driftslederassistenter og 7 servicemedarbejdere, du bliver en del af et ledelsesteam som består af kundechef og 2 serviceledere.

For at blive en succes i stillingen forventer vi, at du

  • Har erfaring som leder for flere medarbejdere,
  • Er god til at kommunikere – både skriftligt og mundtligt,
  • Har et godt overblik, er struktureret og god til at planlægge og prioritere,
  • Har økonomisk flair og er omkostningsbevidst,
  • Er en stærk IT-bruger – kendskab til UNIK Bolig 4 vil være en fordel,
  • Har erfaring med syn af boliger
  • Har erfaring med bygningsdrift, bygningsvedligeholdelse og vedligeholdelse af grønne udearealer,
  • Har en relevant faglig uddannelse og/eller erfaring.

Du får gode muligheder for faglig og personlig udvikling samt efteruddannelse, og vi tilbyder løn, pension og øvrige vilkår efter gældende overenskomst.

Du ansættes uden højeste arbejdstid og er derfor selv, efter aftale med kundechefen, ansvarlig for arbejdets tilrettelæggelse. Aftenmøder vil forekomme.

Hvem er vi?
Ballerup Ejendomsselskab har 12 boligafdelinger i Ballerup, Egebjerg og Måløv, og du kan finde mere information om de enkelte afdelinger på vores hjemmeside https://ballerup-ejendomsselskab.dk/ 

Servicecentret ligger Baltorpvej 39 og vil være det sted som du kører ud fra.

Som en del af KAB-fællesskabet, bliver du en del af et stort fællesskab af engagerede medarbejdere, der hver dag arbejder for at sikre bedre boliger til alle.

Ønsker du at høre mere?
Du er velkommen til at kontakte Serviceleder Klaus Schandorff Berg M: 4023 2975 og Kundechef Søren Holm M: 2361 1495

Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, så skynd dig at sende os din ansøgning og senest 26. maj Vi afholder samtaler løbende

Vi ser frem til at høre fra dig!

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Ønsket startdato: Hurtigst muligt
Afdeling:
Ballerup Ejendomsselskab
Stillingstype: Fuldtid
Kontaktperson:
Klaus M. Schandorff Berg Serviceleder
KAB
ENGHAVEVEJ 81
2450 KØBENHAVN SV
T 33 63 10 00
<> <>