Contract Manager til store IT-anskaffelser

Vil du være med til at sikre, at en af Danmarks største administratorer af almene boliger får mest mulig værdi ud af sine store IT-investeringer? 

Vi er i KAB i gang med en massiv transformation fra én IT-platform til et landskab af systemer og løsninger, som skal løfte KAB over i nye og tidssvarende måder at arbejde på. Vi har gennemført en række store udbud – men nu skal vi til at udvikle og drifte – og vi har brug for hjælp.  

Vi søger derfor en erfaren og struktureret Contract Manager, der kan hjælpe os med at styre kontrakter, leverandørrelationer og opfølgning på de store IT-anskaffelser, vi har gennemført. Det skal sikre gode og professionelle leverandørsamarbejder, så vi kommer godt i mål med vores store projekter.  

Om rollen 
Som Contract Manager får du en nøglerolle i vores digitale transformation. Du bliver ansvarlig for: 

  • Kontraktstyring: Opfølgning på store og komplekse IT-kontrakter, herunder etableringsprojektaftaler, men også licens- og driftsaftaler. 
  • Leverandørstyring: Sikre at leverandørerne lever op til de aftalte kontrakter, service levels, deadlines og økonomiske rammer – sammen med andre nøglespillere i KAB. 
  • Opfølgning og rapportering: Skabe overblik for ledelsen og sikre dokumentation af fremdrift og afvigelser. 
  • Risikostyring: Identificere og håndtere kontraktuelle risici tidligt i forløbet. 
  • Etablering af Contract Management som en forretningsdisciplin i KAB: Du skal være med til at modne og forankre både processer og rammer for contract management, i tæt samarbejde med vores Service Integration Manager. 

Du kommer til at referere til vores Programdirektør Adam Jacobsen og vil arbejde tæt sammen med programledelsen for vores digitale program, vores projektledere samt vores indkøbsafdeling og vores juridiske afdeling. 

Om dig 
Vi forestiller os, at du: 

  • Har erfaring med contract management inden for større IT-projekter, gerne i en offentlig eller reguleret kontekst, og har samtidig forretningsmæssig forståelse. 
  • Er stærk til at oversætte komplekse kontraktvilkår til konkret opfølgning og dialog med leverandører. 
  • Kendskab til styring af SaaS-aftaler – fx prismodeller, driftsaftaler, databehandleraftaler og leverandøropfølgning. 
  • En evne og lyst til at indgå i forhandlinger med eksisterende leverandører af IT-løsninger, og herunder håndtere eventuelle. konflikter og finde fælles løsninger. 
  • Arbejder struktureret og analytisk, men også pragmatisk i din tilgang i dit arbejde og i bestræbelserne på at opbygge contract management som disciplin i KAB.  
  • Er en god kommunikator, som kan skabe tillid både internt og eksternt.  

Vi tilbyder 

  • En central rolle i en ambitiøs digital transformation, hvor du får stor indflydelse på, hvordan vi får værdi af vores IT-anskaffelser. 
  • Et arbejdsmiljø præget af samarbejde, høj faglighed og en stærk samfundsmæssig opgave – og en målsætning om at have det sjovt. 
  • Fleksible arbejdsforhold med mulighed for at balancere arbejde og privatliv. 

Om KAB 
KAB er én af Danmarks største administratorer af almene boliger med ca. 65.000 boliger i hovedstadsområdet. Vi arbejder for at skabe gode rammer for både beboere og ansatte, og digitalisering er en central brik i at løfte vores opgave.  

Lyder det som noget for dig? 
Vi ønsker stillingen besat snarest muligt, og vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV senest den 29. september 2025 via vores rekrutteringssystem. Vi afholder samtaler løbende. 

Løn og pension i henhold til overenskomst mellem BL – Danmarks Almene Boliger og relevant faglig organisation.  

Vær opmærksom på, at der i forbindelse med samtaleforløbet vil blive gennemført cases. Testværktøjer vil også indgå i processen. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Bjørn Hjelm på 33 63 12 92 eller Mie Bergman på 51 97 84 30. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Ønsket startdato: Hurtigst muligt
Afdeling:
KAB Digital
Stillingstype: Fuldtid
Kontaktperson:
Bjørn Hjelm Seniorrådgiver
KAB
ENGHAVEVEJ 81
2450 KØBENHAVN SV
T 33 63 10 00
<> <>