Driftsleder til Johannesgården Plejehjem i Brønshøj

Hvad skal der til for, at du trives? Hos os får du ansvar, indflydelse og mulighed for at skabe tætte relationer i hverdagen. Som driftsleder på Johannesgården bliver du et vigtigt element for, at hverdagen fungerer – både for beboere og kolleger – i rammer, hvor samarbejde, stabilitet og menneskelig værdighed går hånd i hånd.

Et hjem – ikke bare en arbejdsplads
Vi søger en driftsleder, der har lyst til at tage bredt fat og skabe et hjemligt, velfungerende miljø for vores beboere. Du skal have lyst til at gå til hånde med mange forskellige opgaver og bidrage til, at huset altid fremstår pænt, ryddeligt og indbydende. Du får en central rolle i et mindre driftsteam og arbejder tæt sammen med plejepersonalet, så både beboere og kolleger oplever tryghed, struktur og overblik i hverdagen.

Et ansvar med både mennesker og rammer i fokus
Du får et tydeligt ansvar og stor variation i opgaverne – fra faglig ledelse af praktiske gøremål, der får huset til at fungere som et hjem for vores beboere. Du er tæt på medarbejderne og indgår aktivt i dagligdagen, hvor du hjælper til, hvor der er brug for det.

Dine opgaver:

  • Lede og fordele arbejdet for 2–3 medarbejdere i bygningsdriften
  • Skabe struktur, overblik og orden i den daglige drift
  • Koordinere samarbejdet med håndværkere og leverandører, herunder planlægning og opfølgning
  • Sikre, at tekniske installationer og brandsikkerhed fungerer
  • Stå for ind- og fraflyttersyn
  • Ansvar for affaldshåndtering og omskaktning
  • Samarbejde tæt med plejepersonalet om en velfungerende hverdag
  • Gå til hånde med forskellige praktiske opgaver, store som små, der bidrager til et godt og hjemligt miljø for beboerne

Du passer godt ind, hvis:

  • Du trives med ansvar og kan bevare overblikket, også når der er meget at se til
  • Du har erfaring med drift, vedligehold eller tekniske opgaver
  • Du har lyst til ledelse og til at skabe en god hverdag for både beboere og dit team
  • Du har overblik, sans for struktur og kan skabe orden for dig selv og andre
  • Du har gode samarbejdsevner og kommunikerer respektfuldt
  • Du har lyst til at hjælpe til, hvor der er brug for det – også uden for din faglige comfortzone
  • Du trives i et arbejdsmiljø med ældre beboere og bidrager med godt humør og en rolig tilgang til opgaverne

Arbejdstid og arbejdssted
Stillingen er fuldtid, og din arbejdstid fastlægges lokalt. Arbejdsstedet er Johannesgården i Brønshøj.

Ønsker du at høre mere?
Du er velkommen til at kontakte Rasmus Lindblad Johnsen på rlj@kab-bolig.dk, hvis du vil vide mere om stillingen. Vi indkalder løbende til samtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøg
Frist:
Ønsket startdato: Hurtigst muligt
Afdeling:
Johannesgården Boligselskab
Stillingstype: Fuldtid
Kontaktperson:
Rasmus Lindblad Johnsen Kundekonsulent

Vil du høre lidt mere om os?