Driftslederassistent – drift, koordinering og beboerkontakt i SAB

Vil du være med til at skabe trivsel og gode rammer for beboerne i nogle af Københavns mest levende kvarterer? Hos SAB Indre By, NV og Brokvarterne – en del af KAB-Fællesskabet – arbejder vi for bedre boliger og liv mellem husene. Her får du en hverdag med mening, hvor vi løser opgaver sammen og har det sjovt undervejs.

Dine primære opgaver vil være:

  • Planlægning og koordinering af daglige driftsopgaver
  • Opfølgning på vedligeholdelse og tekniske installationer
  • Kontakt til håndværkere og eksterne samarbejdspartnere
  • Beboerservice og håndtering af henvendelser
  • Understøttelse af servicelederen i den daglige drift

På sigt vil der være mulighed for deltagelse i enkelte aftenmøder og kontakt til afdelingsbestyrelser i samarbejde med servicelederen.

Hvem er du?
Vi leder efter en ansvarsbevidst holdspiller, der trives med samarbejde og tager naturligt ejerskab for sine opgaver. Du er imødekommende, rummelig og har gerne teknisk forståelse – men vigtigst er, at du har lyst til at skabe løsninger og god stemning. Hos os får du 9 kolleger, et stærkt fællesskab og en arbejdsplads med humor som en naturlig del af hverdagen.

Hverdagen i driften er varieret, og der kan være mange opgaver i gang samtidig – derfor er det vigtigt, at du kan bevare overblikket, prioritere og følge op på opgaver.

Kontoret ligger på Borups Allé, men vi betjener 6 SAB-boligafdelinger beliggende på Vesterbro, Nørrebro og i Nordvest.

Lyder det som noget for dig, så glæder vi os til at modtage din ansøgning og høre, hvordan du kan bidrage til vores hverdag.

Ansøgningsfrist 
Send din ansøgning senest den 15. januar 2026.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til, at kontakt Peter Riis Klausen på tlf. 40 49 11 19.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøg
Frist:
Ønsket startdato: Hurtigst muligt
Afdeling:
SAB
Stillingstype: Fuldtid
Kontaktperson:
Peter Riis Klausen Serviceleder

Vil du høre lidt mere om os?