Egedal Boligselskab søger en alsidig servicemedarbejder

Kunne du tænke dig at stå for drift og vedligeholdelse af vores boliger samt pasning af de grønne områder i boligafdelingerne? Trives du med et aktivt og alsidigt job, hvor du får masser af frisk luft og er i bevægelse det meste af dagen? Så er jobbet som servicemedarbejder måske lige noget for dig! 

Hvad bliver du en del af?
I Egedal Boligselskab bliver du en del af et arbejdsmiljø med 5 tætte kollegaer, der løfter i flok. Sammen er vi ansvarlige for at yde en positiv og god service til beboerne samt for den daglige drift og vedligeholdelse af udearealer, bygninger og boliger i 9 afdelinger. Vi betjener afdelingerne Smørumgårdhuse, Dyvelåsen, Kløveren, Amalieparken, Irishaven og Skibstedgård. Herudover betjener vi 3 kommunale afdelinger Smørumparken og Porsebakken 1 og Porsebakken 2.

Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi har ikke bare trivslen, men også det gode fællesskab, lederskab og kollegaskab tilfælles. 

Opgaverne består blandt andet af:

  • Du udfører reparationer og mindre vedligehold i boliger
  • Du servicerer tekniske installationer og inventar
  • Du plejer grønne områder, fx hækklipning, græsslåning og lugning
  • Du håndterer affald og sikrer oprydning ude og inde
  • Du indgår i snerydning og glatførebekæmpelse
     

Du er den rette kandidat til jobbet, hvis

  • Du har et stort overblik og sætter en ære i at yde god service
  • Du trives med selvstændigt arbejde og tager ansvar for dine opgaver
  • Du har erfaring med og lyst til grønt arbejde samt vedligehold af udearealer
  • Du trives med fysisk arbejde og kan lide at være aktiv hele dagen
  • Du er kvalitetsbevidst, omstillingsparat og fleksibel
  • Du har lyst til at udføre et servicejob i en omskiftelig og udfordrende hverdag
  • Du har kørekort til personbil

Vi tilbyder
Et alsidigt job med faglige og praktiske opgaver.

  • Løn, ansættelsesvilkår og pension i henhold til overenskomst, der suppleres med en god personalepolitik
  • Gode og hjælpsomme kolleger
  • Et uformelt arbejdsmiljø
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling

Arbejdstid
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen. Arbejdstiden fastlægges lokalt. Der må forventes arbejde udenfor normal arbejdstid weekend/helligdage i forbindelse med glatførebekæmpelse.

Ansøgning 
Vi skal have din ansøgning senest den 1. juli 2026, men send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende afholder samtaler, og ønsker tiltrædelse hurtigst muligt.

Har du yderligere spørgsmål?
Er du velkommen til at kontakte driftsleder Tina Albrechtsen på tlf.: 29 13 51 31 eller Kundechef Bo Mølgaard på tlf.: 33 63 11 09. 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøg
Frist:
Ønsket startdato: Hurtigst muligt
Afdeling:
Egedal Boligselskab
Stillingstype: Fuldtid
Kontaktperson:
Tina Albrechtsen Driftsleder

Vil du høre lidt mere om os?