Gør forandring forståelig og motiverende

Strategisk kommunikationskonsulent til Center for strategi og kommunikation
Vil du være med til at gøre forandring motiverende og fremtiden forståelig?
Vi søger en strategisk kommunikationskonsulent, der kan omsætte store transformationer og strategiske indsatser til kommunikation, der skaber forståelse, engagement og ejerskab – internt, lokalt og blandt vores kunder.

Du bliver en del af Center for Strategi og Kommunikation i KAB. Som en del af KAB-Fællesskabet, hvor vi er sammen om at skabe trivsel, bedre almene boliger og liv mellem husene for de 120.000 beboere, der bor i vores boligområder.

Et job med mening og indflydelse
KAB står midt i en af de største digitale transformationer i den danske boligsektor – og samtidig i et strategisk retningsskifte, der medfører både kulturelle og organisatoriske forandringer. 

Her bliver du helt central i at oversætte strategi til handling – så medarbejdere, ledere, kunder og det lokale demokrati kan følge med, forstå og tage ejerskab. 

Du bliver en del af et tværfagligt team med ansvar for strategi, kommunikation, forandringsledelse, ESG og bestyrelses- og direktionsbetjening. Vi arbejder tæt sammen og har højt til loftet, stærkt kollegaskab og et klart fælles formål om at skabe bedre boliger for alle, med respekt for klima og menneskers trivsel. Vi holder til i KAB-Huset ved Carlsberg station – midt i København.

Det kommer du til at arbejde med

  • Udvikle og drive kommunikationsindsatser, der understøtter KAB’s strategiske transformation – digitalt, organisatorisk og kulturelt 
  • Rådgive og samarbejde med forandringsledere og projektledere om kommunikation, der skaber følgeskab 
  • Skabe og tilpasse budskaber til forskellige målgrupper – fra medarbejdere centralt og lokalt til ledere, bestyrelser og lokalt demokrati 
  • Bidrage til en fælles fortælling om, hvor KAB er på vej hen – og hvorfor 
  • Understøtte formidlingen af ESG internt og eksternt, som en naturlig del af KAB’s samlede strategiske fortælling 

Det skal du kunne for at lykkes

  • Du har solid erfaring med strategisk kommunikation og forandringskommunikation i komplekse organisationer 
  • Du kan skabe budskaber, der både fanger og forankrer 
  • Du har visuelt flair og bruger form og visuelle virkemidler som en del af din kommunikation 

Vi forestiller os, at du er nysgerrig, samarbejdsorienteret og god til at skabe overblik i komplekse sammenhænge.

Send dit svar på casen – og lad os se din tilgang
I stedet for en klassisk ansøgning beder vi dig om at sende dit CV sammen med et skriftligt svar på max én side på casen nedenfor.

Case: Fortæl om en konkret situation, hvor du har arbejdet med forandringskommunikation. Beskriv kort:

  • Hvad var forandringen, og hvilken rolle spillede du?
  • Hvilke målgrupper skulle du kommunikere til – og hvordan greb du det an?
  • Hvad lærte du af forløbet, og hvad ville du gøre igen (eller anderledes) i dag?

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøg
Frist:
Ønsket startdato: Hurtigst muligt
Afdeling:
Strategi og Kommunikation
Stillingstype: Fuldtid
Kontaktperson:
Sofie Wedel Heilskov Strategichef
KAB
ENGHAVEVEJ 81
2450 KØBENHAVN SV
T 33 63 10 00
<> <>