Har du lyst til at arbejde et sted, hvor vi har trivslen tilfælles – både som kollegaer og over for beboerne? I Fredensborg Boligselskab bliver du en del af et uformelt team på 10 kollegaer, der hver dag gør en forskel i 5 boligafdelinger med samlet 617 lejemål.
Vi er en del af KAB-Fællesskabet, hvor vi skaber gode boligområder og liv mellem husene for mennesker med vidt forskellige behov. Her arbejder vi professionelt, og du får en hverdag med både ansvar, variation og fællesskab.
Dit bidrag til hverdagen i området
Du bliver del af et team, der sørger for, at udearealerne fremstår indbydende og velholdte – og at beboerne oplever god og nærværende service.
Du har erfaring med grønt arbejde og udendørs vedligehold, gerne suppleret af en gartneruddannelse (men det er ikke et krav). Du trives med at arbejde selvstændigt, har styr på prioriteringerne og kommunikerer åbent og venligt med både kollegaer og beboere. Du er kvalitetsbevidst, fleksibel og klar på en hverdag, hvor ingen dage er helt ens. Og så har du kørekort/traktorkort.
Vi arbejder 37 timer om ugen: mandag–torsdag kl. 7–15 og fredag kl. 7–14.
Tiltrædelse
Vi gennemgår løbende ansøgninger og forbeholder os retten til at fjerne annoncen, når vi finder den rette kandidat.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt serviceleder, Tom Føhns på mobil: 2967 8747.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med ansættelse indhentes børne- og straffeattest.
Vi glæder os til at høre fra dig.