Seniorkonsulent til bygningsservice – en ny afdeling i vækst

Hvad skal der til for, at du trives i dit job? Vi kan tilbyde en hverdag med fleksible rammer og gode omgivelser på en arbejdsplads, hvor vi har trivslen til fælles.

Vores afdeling for Bygningsservice søger en seniorkonsulent der brænder for at gøre en forskel, det vil være igennem at forlænge levetiden for bygningerne i KAB-Fællesskabet, reducere boligafdelingernes klimaaftryk og bidrage til, at beboernes husleje kan holdes på et rimeligt niveau.

Bygningsservice er en ny afdeling – og vi er i vækst, vi er 15 kollegaer. Vi arbejder på tværs af alle boligafdelingerne i KAB-Fællesskabet, hvor vi tilbyder hjælp til at sikre en god og effektiv ejendomsdrift baseret på fælles løsninger, datadreven beslutningskraft og bæredygtighed i praksis. Vi er en del af Center for drift og grøn omstilling, hvor faglighed og bygningsdrift er i fokus. KAB-fællesskabet består af mere end 30 boligorganisationer der sammen har 600 boligafdelinger med ca. 5.4 mio. brutto m².

Dine opgaver – brobygger mellem byggeri og drift
Som seniorkonsulent bliver du en nøglespiller i at sikre det tværgående arbejde fra drift til byggeri og byggeri til drift. Du bidrager til at implementere standardiserede processer og til etablering af fælles prognoser og porteføljestyring. Du bruger data og analyser til at kvalificere beslutninger og prioriteringer – og du arbejder med digitale værktøjer som Dalux og Property.ai. 

Vi leder efter dig – struktureret, nysgerrig og samarbejdsstærk
Du har erfaring med projektledelse og ejendomsdrift, gerne fra den almene sektor - men det er ikke et krav. Erfaring med kvalitetsledelse og procesoptimering er en fordel. Du trives med at skabe relationer, motivere samarbejde på tværs og være en del af et udviklende miljø, og så du er nysgerrig på, hvordan data og digitalisering kan styrke ejendomsdriften. 

Arbejdstid og arbejdssted 

Du bliver ansat i en fuldtidsstilling. I perioder vil der forekomme aftenmøder. Du møder ind i KAB-Huset, der ligger på Enghavevej 81, 2450 København SV 

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Chef for Bygningsservice Jonatan Gaun Michelsen på jmi@kab-bolig.dk eller 3363 1348.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøg
Frist:
Ønsket startdato: 01-03-2026
Afdeling:
Bygningsservice og projekt FM
Stillingstype: Fuldtid
Kontaktperson:
Jonatan Gaun Michelsen Chef for bygningsservice

Vil du høre lidt mere om os?