Et job med trivsel, udvikling og sammenhold
Som servicemedarbejder i Ejendomskontoret hos Egedal Boligselskab bliver du en vigtig del af et fællesskab, hvor vi skaber trivsel, gode boligområder og liv mellem husene. Du arbejder ud fra ejendomskontoret i Irishaven 188B, Smørum og bliver en del af et team på fem, der hjælper hinanden, sparrer og løfter i flok – helt i tråd med KAB-Fællesskabets tilgang: Vi er professionelle, non‑profit og går forrest for at skabe holdbare løsninger.
Dine opgaver – du gør hverdagen lettere for beboerne
Du får en varieret hverdag med ren- og vedligeholdelse i vores ni afdelinger, fra- og indflytningssyn, bygningsmæssige opgaver, drift af fælles- og tekniske anlæg samt vintervedligeholdelse, til tider udenfor normal arbejdstid. Du kommer tæt på beboerne og er et trygt og hjælpsomt ansigt i deres hverdag. Vi bruger IT‑værktøjer i driften, og du får gode muligheder for efteruddannelse og udvikling.
Det bringer du med – og trives godt med hos os
Du har en venlig, stabil og imødekommende fremtoning og sætter en ære i at yde god service. Du trives med samarbejde, er systematisk i dine opgaver og kan prioritere, når der er mange bolde i luften. Har du en håndværksmæssig baggrund, er det et plus – vigtigst er, at du har lyst til at bidrage til fællesskabet og skabe værdi for beboerne.
Du refererer til driftslederen, og at du besidder kørekort, er afgørende.
Ønsker du at høre mere?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at ringe til driftsleder Tina Albrechtsen tlf. 29135131 eller kundechef Steen Carlsson tlf. 29135225.
Send din ansøgning senest den 16. februar 2026. Vi afholder løbende samtaler med tanke på, at din første arbejdsdag vil være den 1. april 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig.