Studentermedhjælper med fokus på kommunikation og hjemmeside til Tingbjerg Byudvikling

Brænder du for klar og nærværende kommunikation? Har du flair for digitale platforme og lyst til at arbejde med byudvikling i øjenhøjde? Så er du måske vores nye studentermedhjælper!

Om Tingbjerg Byudvikling
Tingbjerg er en bydel i forandring. Vi arbejder for at skabe en åben, aktiv og grøn bydel – i tæt samarbejde med beboere, foreninger og samarbejdspartnere. Kommunikation er en central del af vores arbejde, og vi søger nu en studentermedhjælper, der kan være med til at styrke vores digitale tilstedeværelse – særligt på hjemmesiden.

Dine opgaver
Som studentermedhjælper vil du få en vigtig rolle i at sikre, at vores hjemmeside er opdateret, brugervenlig og relevant for beboere og samarbejdspartnere. Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Opdatere og vedligeholde indhold på hjemmesiden
  • Skrive og redigere nyheder, begivenheder og praktisk information
  • Bidrage til udvikling af nye formater og strukturer på siden
  • Samarbejde med kolleger om kommunikationsindsatser og kampagner
  • Hjælpe med mindre grafiske opgaver og billedredigering (f.eks. i InDesign)

Om dig
Vi forestiller os, at du:

  • Er i gang med en relevant videregående uddannelse (f.eks. kommunikation, journalistik, medievidenskab eller lignende)
  • Har erfaring med CMS-systemer (vi bruger Craft CMS)
  • Skriver klart, levende og målrettet – både til web og nyhedsbreve
  • Er struktureret og god til at følge opgaver til dørs
  • Har interesse for byudvikling og borgerinddragelse

Vi tilbyder

  • Et meningsfuldt studiejob med fleksible arbejdstider (10-15 timer om ugen)
  • Indblik i byudvikling og kommunikation i praksis
  • Et engageret og tværfagligt team med højt humør og stor faglighed
  • Arbejdsplads i hjertet af Tingbjerg

Ansættelse og vilkår
Stillingen er med ansættelse i SAB, som er en del af KAB-Fællesskabet. Byudviklingsteamet er nedsat af boligorganisationerne SAB og fsb Du bliver en del af et lille, engageret byudviklingsteam med base i Tingbjerg, og tæt samarbejde og sparring med kolleger i begge boligorganisationer. Vi tilbyder et meningsfuldt job med stor selvstændighed, dygtige kolleger og mulighed for at gøre en reel forskel i en bydel i udvikling. Stillingen er tidsbegrænset til den 31. august 2026, med mulighed for forlængelse.

Ansøgning
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt – vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte byudviklingschef Marianne Vittrup på mail: marvi@kab-bolig.dk eller telefon: 33 63 11 22.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Ønsket startdato: Hurtigst muligt
Afdeling:
Kundecenter SAB, Tingbjerg
Stillingstype: Deltid
Kontaktperson:
Marianne Vittrup Byudviklingschef
KAB
ENGHAVEVEJ 81
2450 KØBENHAVN SV
T 33 63 10 00
<> <>