Hvad skal der til for at du trives? Vi kan tilbyde et lederjob, hvor du får stor indflydelse på både medarbejdere, drift og beboernes hverdag.
Vi søger to serviceledere til Boligforeningen 3B, der motiveres af at skabe resultater gennem andre og være tæt på både medarbejdere, beboere og samarbejdspartnere. Du får ansvaret for den daglige drift i dit område og bliver en vigtig sparringspartner for både medarbejdere og afdelingsbestyrelser. Samtidig får du mulighed for at sætte dit eget præg på udviklingen af området og de løsninger, der skaber værdi for beboerne. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi ikke bare har trivslen men også det gode fællesskab, lederskab og kollegaskab tilfælles.
Ledelse, drift og relationer i hverdagen
Du får en central rolle i den daglige drift og bliver en del af områdets ledergruppe.
Hos os arbejder du ikke kun med bygninger. Du er med til at skabe gode rammer for mange menneskers hverdag, og derfor er relationer, service og fællesskab lige så vigtigt som den tekniske drift.
Du passer godt ind, hvis:
Vi lægger vægt på, at du er en nærværende leder, som kan skabe retning, engagement og samarbejde.
Arbejdstid og arbejdssted
Der er tale om to faste fuldtidsstillinger i Boligforeningen 3B. Du bliver ansat i enten Område E eller Område F, afhængigt af din interesse og erfaring. Begge områder dækker flere afdelinger og lokationer, hvilket giver en varieret hverdag med mange kontaktflader. Aftenmøder kan forekomme.
Område E har sin faste base på servicecenteret på Borups Allé og dækker en række afdelinger i Københavnsområdet. Området er fordelt på flere lokationer, og som serviceleder får du en hverdag med tæt kontakt til medarbejdere, beboere og afdelingsbestyrelser. Du bliver en del af en organisation med tæt samarbejde mellem medarbejdere og ledere og får en central rolle i at sikre en god og sammenhængende drift på tværs af områdets afdelinger.
Område F har sin primære base i Valby og dækker en række afdelinger på tværs af Københavnsområdet. Som serviceleder vil din primære arbejdsadresse være August Wimmers Vej 12 i Valby, men du vil også have arbejdsdage på kontoret på Klitmøllervej 10 i Vanløse. Derudover har området et servicecenter på Saxogade på Vesterbro, hvor du får en servicelederkollega tæt på. Den geografiske spredning giver en varieret hverdag med mange kontaktflader og forskellige typer af opgaver.
Ønsker du at høre mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Dyrlund, Driftschef Område E, eller Jonas Zimmermann, Driftschef Område F.
Når du sender din ansøgning, bedes du oplyse, om du primært er interesseret i Område E, Område F eller begge stillinger.
Samtaler afholdes løbende.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan fremvise ren straffeattest og børneattest.
Vi glæder os til at høre fra dig.