Vores rekrutteringsproces er skabt til at give dig den bedste chance for at få dit drømmejob

Her guider vi dig gennem processen

  • Når du har set et interessant stillingsopslag, er du er altid velkommen til at henvende til sig den oplyste kontaktperson, hvis du har nogle spørgsmål i forbindelse med stillingen.
  • Søger du en stilling hos os, skal du altid sende et CV og en ansøgning. Du søger via linket som fremgår af siden og vil efter modtage en bekræftelsesmail.
  • Vi gennemgår løbende alle ansøgninger, og hvis du er en af de kandidater, der bedst matcher stillingens kravprofil, vil vi kontakte dig via e-mail med henblik på en samtale. Det vil ofte være, når ansættelesfristen er udløbet. 
  • Hvis du ikke er en af dem, der er gået videre, vil du få besked via e-mail. Vi bestræber os på at give besked så hurtigt som muligt og gerne inden 4 uger efter ansøgningsfristen.
  • Bliver du indkaldt til samtale hos os, vil du til samtalen ofte møde din kommende leder og én til to kollegaer, men der kan også være andre relevante deltagere fra blandt andet HR eller bestyrelsen. Samtalen tager ofte mellem 30-60 minutter, hvor du får god mulighed for at få en fornemmelse for arbejdspladsen, stillingen og det videre forløb.   
  • Ved nogle stillinger afholdes der 2. samtale. Samtalen tager udgangspunkt i en adfærdsprofil, som gennemgåes af en certificeret bruger. Du vil inden 2. samtalen få tilsendt et link til adfærdsprofilen, som du skal udfylde. 

Du skal være indforstået med, at vi med dit samtykke indhenter referencer.  

Vælger vi dig og vælger du os, vil du i løbet af 14 dage modtage din ansættelsesaftale elektronisk. 

Fik du ikke jobbet?

Vi har ofte mange kvalificerede ansøgere til vores stillinger, men ofte skal vi desværre kun bruge én. Er du ikke en af dem der kommer i betragtning til en stilling, vil vi her give dig et par råd med på vejen: 

  • Op på hesten igen - Det er aldrig sjovt at få et afslag, men mist ikke modet. 

  • Kig dit CV igennem - Har du husket at sætte dine ansættelser i kronologisk rækkefølge med den seneste først? Har du fremhævet dine primære arbejdsopgaver og præstationer? Og har du tænkt over et overskueligt layout? 

  • Skriv en personlig ansøgning: Læs stillingsannoncen og tag udgangspunkt i den - Hvordan kan du bidrage til at løse de opgaver der beskrives? Og hvordan kan dine kompetencer bidrage i KAB-Fællesskabet? Husk at gøre din ansøgning læsevenlig og brug gerne afsnit og overskrifter. 

  • Sæt dig ind i organisationen - Det er altid en god idé at undersøge og læse om den organisation, du ønsker at blive en del af. 

  • Vær ikke bange for at prøve nyt - Overvej om det er virksomheden der interesserer dig i højere grad end stillingen. Hvis dette er tilfældet, kan det være en god idé at udvide din søgning og i stedet overveje andre stillinger, som vil passe til dine kvalifikationer. Du kan eventuelt tilmelde dig vores jobagent. 

  • Vær tålmodig - Jobsøgning er blevet til en disciplin i sig selv, hvor grundigt arbejde og timing er grundstenen i din søgning. Det er derfor vigtigt at være tålmodig og ikke give op. 

Du kan øge dine chancer for at blive ansat hos KAB ved at oprette en jobagent hos os

På denne måde bliver du en af de første, der ved, hvornår en stilling, der matcher din søgeprofil, bliver slået op. Vær opmærksom på at du selv aktivt skal søge vores stillinger for at komme i betragtning til jobbet.

Notificér mig dagligt / ugentligt om nye jobmuligheder
Tilmeld mig jobagent
KAB
ENGHAVEVEJ 81
2450 KØBENHAVN SV
T 33 63 10 00
<> <>