Byggeprojektledere til Center for Byggeri og Byomdannelse
Bliv en del af et stærkt fællesskab
Hos KAB-Fællesskabet har vi trivslen tilfælles. I Center for Byggeri og Byomdannelse arbejder du i tværfaglige teams med høj faglighed og masser af sparring. Vi er ca. 65 kolleger og sidder i KAB-Huset på Enghavevej – med udsigt over Vesterbro og Sydhavnen – og en tagterrasse, der samler os til fredagsbar og fejringer. Vi omsætter for ca. 2 mia. kr. årligt og går foran i branchen med renoveringer, helhedsorienterede projekter og nybyggeri. Med ”KAB digital” styrker vi data, bæredygtighed og økonomi, så både klima og husleje har det bedre.
Dit ansvar – fra start til slut
Som byggeprojektleder driver du projekter sikkert i mål med styr på tid, økonomi og risiko. Du leder og motiverer leverandører til at levere høj kvalitet, og du sikrer en professionel og transparent beslutningsproces i øjenhøjde med bygherre og beboervalgte. Du er konstruktiv, løsningsorienteret og tager ansvar, følger op og skaber ejerskab i samarbejdet.
Hvad vi forventer af dig
Du har erfaring som projektleder i bygge- og anlægsbranchen og stærke ledelses-, samarbejds- og kommunikationsevner. Erfaring fra det almene er en fordel – men ikke et krav. Til gengæld tilbyder vi god ledelse, udviklingsmuligheder og et mangfoldigt kollegaskab, hvor vi går foran på service, projektledelse og kvalitet.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte enten byggechef Meik Bille Keller på mebk@kab-bolig.dk, eller byggechef Zahra Alilou Vo på zahvo@kab-bolig.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.