Driftslederassistent til et stærkt fællesskab i hjertet af Amager
Kan du se dig selv trives på en arbejdsplads, hvor vi har fællesskabet, lederskabet og kollegaskabet i fokus? Du får indflydelse på den daglige drift i SAB Amagers boligafdelinger og bliver en nøgleperson i at sikre, at vores service og vedligeholdelse lever op til vores standarder.
Du bliver ansat som driftslederassistent i SAB Amager, som er en lokal afdeling under boligorganisationen SAB. Her får du din daglige base på servicekontoret i Wittenberggade, hvor du arbejder tæt sammen med et engageret team af kolleger – både servicemedarbejdere, sekretærer og andre driftslederassistenter.
SAB er en del af hele KAB-Fællesskabet, hvor du får mere end 1.000 kolleger at sparre med på tværs af hovedstadsområdet. Det giver dig også gode udviklingsmuligheder og et professionelt bagland, der står for systemer og støtte, der bidrager til din egen og kollegernes trivsel.
Du viser vejen i driften med blik for helheder og detaljer
Du kan omsætte din erfaring med bygningsdrift og projektarbejde til at udvikle og forbedre vores arbejdsrutiner – og generelt sikre driften og vedligeholdelsen i boligafdelingerne ud fra årshjul og servicerammer.
Dit ansvar omfatter planlægning af arbejdet, koordinering af projekter og opfølgning på leverancer. Du skal også forvente at deltage på 2-3 aftenmøder per måned. Har du digitalt overblik og flair for struktur og planlægning, så vil du trives i opgaverne.
Du får en bred berøringsflade og arbejder tæt sammen med både servicelederen og kollegerne, beboerne og bestyrelserne og med eksterne samarbejdspartnere. For at lykkes i rollen skal du derfor kunne kommunikere klart, tage imod feedback og sikre følgeskab blandt mange forskellige mennesker.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning senest den 20. oktober 2025.
Der indkaldelse løbende til samtaler og stillingen ønskes besat pr. 1. december 2025.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Nele (serviceleder) på tlf. 51 14 96 50 eller Tine (driftsleder) på tlf. 29 47 24 96.
Vi glæder os til at høre fra dig.