Ejendomsassistent til 3B’s team i Egedalsvænge
Får du energi af at hjælpe andre, og har du hænderne godt skruet på? Så kan du meget vel være vores nye ejendomsassistent i Boligforeningen 3B - Egedalsvænge. Du bliver en del af et stærkt team, hvor du sammen med dine 8 kolleger arbejder for at skabe gode rammer for beboerne i boligområdet.
Vi er en arbejdsplads, hvor vi hele tiden ønsker at blive bedre, og vi har det både godt og sjovt sammen – både i det daglige, og når vi har sociale arrangementer. Der er frihed under ansvar, og du er selv med til at planlægge dine opgaver i en hverdag med bred kontaktflade – fra beboere til kolleger og samarbejdspartnere.
Dine opgaver
- Drift og vedligehold af bygninger og udearealer.
- Kontakt med beboere – både ved henvendelser og i dagligdagen.
- Affaldshåndtering og sikring af gode fællesarealer.
- Mindre reparationer og serviceopgaver.
Du vil passe godt ind, hvis:
- Du har erfaring inden for ejendomsdrift, håndværk eller teknisk service.
- Du har kendskab til IT og digitale arbejdsredskaber.
- Du har kørekort (kategori B) – du skal kunne betjene vores maskinpark.
- Du er serviceminded og god til at tale med mennesker.
- Du har en struktureret tilgang til dine opgaver.
- Du trives med at arbejde selvstændigt, men også som en del af et team.
Løn og vilkår
- Løn: 31.000 – 35.000 kr. pr. måned afhængig af erfaring.
- Hertil kommer pensionsordning, sundhedsforsikring og fritvalgsordning.
- Arbejdstid: Fuldtid, 37 timer pr. uge. Dagligt fra kl. 7.00 til 15.30 (fredag til kl. 12:00).
- Arbejdsadresse: Egedalsvænge 37B, 2980 Kokkedal.
Ansøgning og tiltrædelse
Søg stillingen via linket nedenfor – gerne senest torsdag 19. februar 2026 kl.12:00.
Vi afholder samtaler løbende, og tiltrædelse vil være hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, da blot ring til serviceleder Michael Larsen på 4072 2747