Ejendomsassistent til Egedalsvænge – 3B område D
Får du energi af at hjælpe andre, og har du hænderne godt skruet på, så kan du meget vel være vores nye ejendomsassistent i Boligforeningen 3B i Kokkedal. Du bliver en del af et stærkt team, hvor du sammen med dine 9 kolleger arbejder for at skabe gode rammer for beboerne i boligområdets 675 lejemål.
Vi er en arbejdsplads, hvor vi hele tiden ønsker at blive bedre, og vi har det både godt og sjovt sammen – både i det daglige, og når vi har sociale arrangementer. Der er frihed under ansvar, og du er selv med til at planlægge dine opgaver i en hverdag med bred kontaktflade – fra beboere til kolleger og samarbejdspartnere.
Dine opgaver
- Drift og vedligehold af bygninger og udearealer.
- Kontakt med beboere – både ved henvendelser og i dagligdagen.
- Tilsyn med håndværkere og eksterne leverandører.
- Affaldshåndtering og sikring af gode fællesarealer.
- Mindre reparationer og serviceopgaver.
Du vil passe godt ind, hvis:
- Du har erfaring inden for ejendomsdrift, håndværk eller teknisk service.
- Du har kendskab til IT og digitale arbejdsredskaber.
- Du har kørekort (kategori B) – du skal kunne betjene vores maskinpark.
- Du er serviceminded og god til at tale med mennesker.
- Du har en struktureret tilgang til dine opgaver.
- Du trives med at arbejde selvstændigt, men også som en del af et team.
Løn og vilkår
- Løn: 30.500 – 34.000 kr. pr. måned afhængig af erfaring.
- Hertil kommer pensionsordning, sundhedsforsikring og fritvalgsordning.
- Arbejdstid: Fuldtid, 37 timer pr. uge. Dagligt fra kl.7.00 til 15.30 (fredag til kl. 12:00).
- Arbejdsadresse: Egedalsvænge 37B, 2980 Kokkedal.
Ansøgning og tiltrædelse
Søg stillingen via linket nedenfor – gerne senest mandag den 8. december 2025 kl. 12:00. Vi afholder samtaler løbende, og tiltrædelse vil være hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte serviceleder Michael Larsen på 4072 2747.
Vi ser frem til at høre fra dig
Om KAB-Fællesskabet
I KAB-Fællesskabet skaber vi bedre boliger og liv mellem husene for alle. Vi huser 140.000 af de mennesker, der bor i almene lejeboliger i hovedstadsområdet.
Vi er professionelle og non-profit, og med vores fælles styrke udfordrer vi praksis og skaber holdbare løsninger.
Du kan arbejde med både beboertrivsel, byggerier, ejendomsservice, ledelse, rådgivning og det grønne.
Vi er på ejendomskontorer i hele hovedstadsområdet og i KAB-Huset.
Vi går foran i en branche, der trænger til fornyelse. Som brancheleder er vi synlige og gør vores indflydelse gældende – politisk, praktisk og i omverdenen.
Vi tager socialt ansvar og går forrest på bæredygtighed, bl.a. gennem socialøkonomiske samarbejder.
Og så er vi førende på god ledelse, så vi alle trives i vores job og har gode udviklingsmuligheder.
Du er en del af et mangfoldigt kollegaskab med høj faglighed, hvor vi samarbejder og ses på tværs.
Vi møder forskellige udfordringer i jobbet, og vi kommer ind på livet af hinanden og alle typer af mennesker.
Vi tilbyder rammerne og medindflydelsen, der får din hverdag til at hænge sammen – både i og udenfor arbejdslivet.
Vi har nemlig trivslen tilfælles.