Ejendomsleder med lyst til at udvikle og styrke fællesskabet
Tag ledelsen og sæt retningen for et ejendomskontor i forandring
Hos Avedøre Stationsby Syd får du ansvaret for et ejendomskontor, der servicerer over 1.000 boliger med både lejligheder og rækkehuse. Vi står et sted, hvor der er brug for nye idéer og stærk ledelse, særligt med fokus på personale – og det er netop her, du kommer ind.
Du bliver leder for et team på 3 administrative medarbejdere, 1 ejendomsmester, 4 servicemedarbejdere, 7 grønne medarbejdere, 3 rengøringsmedarbejdere samt 1 boligsocial medarbejder.
Din vigtigste opgave? At skabe trivsel, følgeskab og en kultur, hvor samarbejdet fungerer. Du bliver også bindeled til afdelingsbestyrelsen og arbejder tæt sammen med frivillige – så politisk forståelse og gode relationer er en del af hverdagen.
Du er ansat uden højeste arbejdstid og er selv ansvarlig for arbejdets tilrettelæggelse inden for den ugentlige arbejdstid.
Vi tilbyder en arbejdsplads med mening og udviklingsmuligheder
- Du bliver en del af Avedøre Boligselskab, som vægter samarbejde og sammenhold højt i Avedøre Stationsby
- Boligselskabet er en del af KAB-Fællesskabet, hvor vi arbejder for bedre boliger og liv mellem husene.
- Vi holder til i Avedøre Stationsby Syd – tæt på København og med gode transportmuligheder.
- Du får kolleger, der er klar til forandring og ser frem til at gå vejen sammen med dig.
- Vi investerer i din udvikling med kurser og sparring, så du kan vokse som leder.
- Du får en hverdag med stor indflydelse og mulighed for at præge både drift og trivsel.
Hvad skal du kunne for at lykkes?
Vi leder efter en empatisk og kommunikativ stærk leder, der kan motivere og uddelegere. Teknisk indsigt i ejendomsdrift er en fordel, men dine lederevner vægter tungest. Du skal kunne skabe relationer, håndtere dialog med beboere og frivillige og have styr på dit ledelseskompas.
Frem for alt skal du se udvikling som en mulighed – og have modet til at tage teten.
Har du spørgsmål i til stillingen, så kontakt Kundechef, Morten Hellsten på tlf. 4019 9475 Eller skriv en mail til mhe@kab-bolig.dk
Vi glæder os til at høre fra dig
Samtaler afholdes løbende og når den rette kandidat er fundet, lukkes opslaget for ansøgere.