Kundekonsulent med driftserfaring til Specialkundeenheden
Hvad skal der til for at du trives? Vi kan tilbyde et alsidigt job med stor frihed og tydelig mening, hvor din erfaring gør en konkret forskel dér, hvor behovet er størst.
Vi søger en kundekonsulent til Specialkundeenheden – en god kollega, der trives med variation, ansvar for egne kunder og skiftende opgaver. Specialkunderne består blandt andet af kommunale kunder, kollegier, plejecentre, ældreboliger og udlejningsejendomme, og du bidrager til, at de lykkes i hverdagen. Også når der er travlt, forandringer eller behov for ekstra støtte. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi ikke bare har trivslen, men også det gode fællesskab, lederskab og kollegaskab tilfælles.
En hverdag med ansvar, variation og synlig værdi
Jobbet er alsidigt og kræver, at du kan tilpasse dig forskellige situationer. Du får mulighed for have ansvar for egne kunder og kommer ud til lokale ejendomskontor i KAB-Fællesskabet, hvor du kan være med til at bidrage der, hvor behovet er størst.
- Du hjælper ejendomskontorer med driftsmæssige udfordringer
- Du bidrager med din erfaring fra drift af almene boliger
- Du yder sparring og støtte til ledelsen på ejendomskontorer
- Du træder til i perioder med særlige behov, forandringer eller fravær
- Du skaber struktur og overblik i komplekse opgaver
- Du samarbejder tæt med kolleger på tværs af funktioner
Du passer godt ind, hvis:
- Du har erfaring med drift af almene boliger
- Du trives i en hverdag med skiftende opgaver og kontekster
- Du tager ansvar for egne kunder og arbejder selvstændigt
- Du er tryg ved at sparre med både medarbejdere og ledelse
- Du er god til at skabe overblik og få opgaver godt i mål
- Du samarbejder naturligt og deler din viden med andre
Arbejdstid og arbejdssted
Stillingen er på fuld tid med base i KAB‑Huset. Der vil være udgående aktivitet til ejendomskontorer efter behov. KAB-Huset ligger som nabo til Carlsberg Byen på Vesterbro. Her nyder du godt af kantinen, massageordningen, den gode kaffe og vores mange socialøkonomiske samarbejder, der sikrer hjælp til cyklen, hullerne i tøjet eller en last-minute gave til fødselsdagen.
Ønsker du at høre mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Khesraw Rye Nayebkheil på krn@kab-bolig.dk. Ansøgningsfristen er 30. november 2026. Samtaler afholdes løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig