Servicemedarbejder til Boligforeningen 3B - Ansvar for syn i Valby og Sydhavn
Hvad skal der til for at du trives? Vi kan tilbyde en varieret hverdag med stor selvstændighed, et særligt ansvar for synsopgaven og mulighed for at præge kvaliteten af arbejdet i et område med mange forskellige boligtyper og spændende udviklingsprojekter.
Vi søger en servicemedarbejder til Boligforeningen 3B - en god kollega, der trives med ansvar, struktur og kontakt til mange forskellige mennesker. Du får en central rolle i arbejdet med ind- og fraflytningssyn og bliver en vigtig del af den fortsatte udvikling af synsarbejdet. Flere boligafdelinger står over for større renoveringer og udviklingsprojekter i de kommende år, blandt andet i Folehaven. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi ikke bare har trivslen men også det gode fællesskab, lederskab og kollegaskab tilfælles.
Gode flytteforløb og høj kvalitet i synsarbejdet
Du får en selvstændig og alsidig hverdag. Du bliver samtidig en del af et engageret team, hvor vi hjælper hinanden og deler vores viden.
- Du gennemfører ind- og fraflytningssyn.
- Du udarbejder synsrapporter og sikrer korrekt dokumentation.
- Du koordinerer istandsættelsesarbejder og følger op på sager.
- Du samarbejder med beboere, håndværkere og kolleger.
- Du løser administrative opgaver i forbindelse med syn.
- Du bidrager til ensartede arbejdsgange og høj kvalitet.
- Du er med til at sikre gode flytteforløb for beboerne.
Du passer godt ind, hvis:
- Du har erfaring med ind- og fraflytningssyn.
- Du har erfaring med syn af almene boliger.
- Du har en god administrativ forståelse og arbejder sikkert i digitale systemer.
- Du arbejder struktureret, selvstændigt og følger dine opgaver til dørs.
- Du er serviceminded og møder mennesker med respekt og imødekommenhed.
- Du samarbejder godt med både beboere, kolleger og håndværkere.
- Du har det fysisk godt med at bevæge dig rundt i ejendomme, på trapper og i boliger som en naturlig del af arbejdsdagen.
Arbejdstid og arbejdssted
Stillingen er på fuld tid. Arbejdsstedet er Folehaven 7, 2500 Valby, og opgaverne løses på tværs af boligafdelinger i Valby og Sydhavn.
Ønsker du at høre mere?
Du er velkommen til at kontakte serviceleder Christina Mikkelsen på telefon 24 75 54 15 eller mail chrmi@kab-bolig.dk.
Send din ansøgning senest den 20. oktober 2026. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig