Servicemedarbejder til boligselskab på Frederiksberg
Hvad skal der til for at du trives? Vi kan tilbyde en hverdag med stor frihed og frisk luft, hvor du yder den bedste service til beboere, passer godt på vores boliger og får udearealerne til at stå snorlige. Send os din ansøgning, og bliv en del af en arbejdsplads med et godt fællesskab, lederskab og kollegaskab.
Vi søger en ny servicemedarbejder til et af vores servicekontorer i FFB – en dygtig og smilende kollega, der kan hjælpe os med at servicere 10 afdelinger med i alt 1.206 boliger på Frederiksberg. Du bliver en del af et kollegialt miljø, hvor vi hjælper hinanden og har fokus på trivslen, den gode service og det gode samarbejde.
Du får en alsidig hverdag med fokus på samarbejde og udvikling
- Varierede opgaver: Som pasning af afdelingernes bygninger og udearealer. Kontakt og service til beboere. Syn af boliger ved ind- og udflytning. Mindre håndværksmæssige opgaver og vedligehold af tekniske anlæg og vaskerier
- Samarbejde: Bliv en vigtig sparringspartner for kolleger og beboere og vær med til at skabe et positivt arbejdsmiljø
- Udvikling: Vi prioriterer, at du får en god opstart og oplæring, og vi arbejder løbende med din faglige og personlige udvikling, så du kan vokse sammen med os
Du vil passe godt ind, hvis du:
- Har en relevant baggrund og erfaring med servicearbejde
- Har flair for IT og gode kommunikationsevner på dansk
- Ikke er bange for at tage fat og er åben for forandringer
- Har en positiv indstilling og lyst til at motivere dine kolleger
- Kan arbejde selvstændigt men også trives i et team
- Har et gyldigt kørekort og mod på at betjene maskiner og traktorer
Vi tilbyder:
- Attraktiv løn og pension i henhold til overenskomst og lokalaftale
- Sundhedsforsikring og fritvalgsordning
- Et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi tror på, at det skal være sjovt at gå på arbejde
- Job start hurtigst muligt
- Stillingen er på 37 timer pr. uge, og arbejdstiden aftales lokalt
Er du klar til at tage springet? Send din ansøgning via linket nedenfor hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtaler, så skynd dig at søge. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte serviceleder Steffan Nielsen på 24 27 25 78 eller via mail på sfn@kab-bolig.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!