Servicemedarbejder til kollegie i Lyngby
Hvad skal der til for at du trives? Vi kan tilbyde en hverdag med stor frihed og frisk luft, hvor du får fælles- og udendørsarealer til at stå indbydende og velplejet samtidig med, at du servicerer beboerne og passer godt på kollegiet. Send os din ansøgning, og bliv en del af en arbejdsplads med et godt fællesskab, lederskab og kollegaskab.
Vi søger en ny servicemedarbejder til Nybrogård Kollegiet – en dygtig og smilende kollega, der vil hjælpe med at passe kollegiet og fællesarealerne, så de trives og udvikler sig i en naturvenlig retning. Du bliver en del af et kollegialt miljø med mange års erfaring, hvor vi hjælper hinanden og har fokus på trivslen, den gode service og det gode samarbejde.
Du får en alsidig hverdag med fokus på samarbejde og udvikling
- Varierede opgaver: Du passer fællesarealerne. Du har kontakt og service til beboere. Du håndterer affald, og du vedligeholder bygninger og boliger med mindre håndværksmæssige reparationer og udskiftninger
- Samarbejde: Du bliver en vigtig sparringspartner for kolleger og beboere og er med til at skabe et positivt arbejdsmiljø
- Udvikling: Vi prioriterer, at du får en god opstart og oplæring, og vi arbejder løbende med din faglige og personlige udvikling, så du kan vokse sammen med os
Du vil passe godt ind, hvis du:
- Er en god allrounder, der ikke er bange for at tage fat og er åben for forandringer
- Er vant til at bruge digitale værktøjer
- Har evnen og lysten til at levere god service til beboerne
- Er god til at tale og skrive engelsk, da der bor mange udenlandske studerende hos os
- Kan arbejde selvstændigt men også trives i et team
- Har et gyldigt kørekort og en ren børneattest
Vi tilbyder:
- Attraktiv løn og pension i henhold til overenskomst
- Sundhedsforsikring og fritvalgsordning
- Et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi tror på, at det skal være sjovt at gå på arbejde
- Job start 1. juni 2026 på Nybrovej 304.
- Stillingen er på 37 timer pr. uge, og arbejdstiden aftales lokalt
Er du klar til at tage springet? Send din ansøgning via linket nedenfor hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtaler, så skynd dig at søge. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Driftsleder Morten Asbjørn Jensen på 40 25 65 90 eller via mail på morje@kab-bolig.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!