Driftskonsulent søges til Boligselskabet Friheden

Elsker du at arbejde med projekter, der kan handle om alle kroge og hjørner af bygningsdrift – såvel udvikling som løbende drift? Vil du gerne ha’ et job med stor selvstændighed, alsidige opgaver og rigtig gode muligheder for både faglig og personlig udvikling indenfor KAB-fællesskabet? Så skal du sende os en ansøgning!

Boligselskabet Friheden er i rivende udvikling, og vi har rigtig mange projekter og opgaver, vi skal ha’ ført ud i livet. Vi leder med lys og lygte efter en superskarp ny kollega, der kan hjælpe os med det.

Hvad skal du lave?

Med direkte reference til driftschefen vil du blive den person, der er med til at udvikle, nytænke og implementere både bestående og nye projekter inden for en bred vifte af store og små opgaver relateret til driften i et stort boligselskab. Det kan f.eks. handle om renoveringssager, udvikling af vores grønne områder samt opgaver af mere teknisk karakter omkring brandsikring, varmecentraler, elektroniske nøglesystemer og lignende.

Endvidere står vi overfor nogle spændende digitaliseringsprojekter, hvorfor det er vigtigt, at du er skarp på den slags, og kan se dig selv helt med fremme i forreste linje i implementering, udvikling og den efterfølgende drift.

Hvad bliver du en del af?

Boligselskabet Friheden består af 3 almene boligafdelinger med ca. 1.300 lejemål, erhvervslejemål samt børneinstitution m.m. Du bliver en del af holdet på ejendomskontoret, der består af driftschefen, 2 driftslederassistenter, 13 servicemedarbejdere, vores kontorassistent samt en boligsocial medarbejder.  Vi har en uformel tone, og er af den holdning, at det skal være sjovt at gå på arbejde samtidig med, at vi hver dag bestræber os på at yde den bedste service overfor beboerne.

Vi har fokus på modernisering af arbejdsgange, på udvikling og på vidensdeling, og vi stiller store krav til dine personlige og faglige kompetencer. Til gengæld tilbyder vi en alsidig hverdag hvor to dage sjældent er ens, og gode muligheder for faglig og personlig udvikling for dem, der kan og vil.

Boligselskabet Friheden er en del af KAB-fællesskabet, som består af en lang række almene boligorganisationer med mere end 70.000 lejemål i hovedstadsområdet.

For at blive en succes i stillingen forestiller vi os at du 

  • Har relevant faglig uddannelse og erfaring med bygningsdrift og bygningsvedligeholdelse samt erfaring med at arbejde projektbaseret.
  • Har fuldstændig styr på at arbejde ud fra rette regelsæt og lovgivning i de enkelte opgaver, og ved hvor og hvordan, du søger oplysninger i registre mv.
  • Er skarp i både den mundtlige og skriftlige kommunikation.
  • Har en proaktiv tilgang til dit arbejde, er selvstartende, selvkørende og selvtænkende og byder aktivt ind med dine gode ideer til forbedringer, forandringer og nyudvikling.
  • Er kvalitetsbevidst, har sans for detaljen i alt hvad du laver, men også kan tænke i sammenhænge og helheder.
  • Til enhver tid har det store overblik, og er god til at prioritere og strukturere dine opgaver.
  • Er typen, der har et smil på læben når du arbejder, og kan tale og samarbejde med alle slags mennesker.
  • OG brænder for den digitale udvikling, og kan se dig selv være med fremme i front.

Hos os får du et alsidigt og udadvendt job med gode kolleger og arbejdsforhold og dage, hvor der sker en masse. Stillingen er på fuld tid med fleksible rammer. Du får gode muligheder for faglig og personlig udvikling, efteruddannelse samt sparring med super dygtige kollegaer i KAB Fællesskabet - og en løn, der matcher dine kvalifikationer.

Ønsker du at høre mere?
Du er velkommen til at kontakte driftschef Karin Kolstrup, tlf. 29 79 31 89. 

Vi holder løbende samtaler, og tillader os derfor at afslutte stillingsopslaget, når rette kandidat er fundet. Stillingen ønskes besat så hurtigt, det er muligt.

Ansøgere, som går videre i rekrutteringsprocessen efter 1. samtale skal være indstillet på, at der udarbejdes en adfærdsprofil, som vil blive gennemgået sammen med certificeret HR-medarbejder og ansættelsesudvalget.

KAB er Danmarks største almene boligadministrator med mere end 70.000 lejemål i Hovedstadsområdet. Vi arbejder for bæredygtige løsninger og for at sætte nye dagsordener, der skaber værdi for både samfundet, boligorganisationerne og beboerne.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Ønsket startdato: Hurtigst muligt
Afdeling:
Boligselskabet Friheden
Stillingstype: Fuldtid
Kontaktperson:
Karin Kolstrup Driftschef
KAB
ENGHAVEVEJ 81
2450 KØBENHAVN SV
T 33 63 10 00
<> <>