Driftssekretær/kontorassistent søges til Vallensbæk Boligselskab

Er du passioneret omkring at levere fremragende service, og trives du i en varieret arbejdsdag? Er du handlekraftig, udadvendt og en stærk holdspiller, der altid har et smil på læben? Hvis ja, så er du måske vores nye kollega!

Om os
I Vallensbæk Boligselskab bliver du en del af et uformelt team. Vi værdsætter et godt arbejdsmiljø, hvor alle kan gå glade hjem og hvor der er plads til at have det sjovt, samtidig med at vi arbejder effektivt og professionelt. 

Stillingen er nyoprettet, så du er med til at forme jobbet. Arbejdspladsen er primært på ejendomskontoret Firkløverparken 66 i Vallensbæk, og en dag om ugen på ejendomskontoret Højstrupparken 38 i Vallensbæk. Der er 3 boligafdelinger med i alt 446 lejemål. Teamet består af 2 medarbejdere tilknyttet boligafdelingen i Firkløverparken og 2 medarbejdere tilknyttet boligafdelingerne i Højstrupparken og Stationstorvet, samt en kundechef. 

Om stillingen 
Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Betjening og behandling af henvendelser fra beboere primært skriftlige og telefoniske. 
  • Planlægning og koordinering af driftsopgaver og servicemedarbejdernes daglige aktiviteter.
  • Udarbejdelse af forskelligt informationsmateriale, varslinger, tilladelser og korrespondance omkring overtrædelser af husorden, vedligeholdelsesreglement, boligændringer og råderetssager. 
  • Håndtering af klager og forsikringssager.
  • Planlægning af møder samt indkøb hertil.
  • Støtte til vores afdelingsbestyrelser og referatskrivning ved møder.
  • Diverse ad hoc-opgaver.

Vi stiller store krav til dine personlige og faglige kompetencer, men tilbyder samtidig en spændende og afvekslende hverdag i en organisation med udvikling og vækst, og med et stort fokus på, at det skal være rart og sjovt at gå på arbejde. 

Om dig
For at blive en succes i stillingen forventes det, at du: 

  • Har et stærkt og veludviklet servicegen med stort overblik.
  • Er rutineret bruger af Office pakken. 
  • God til at kunne arbejde i teams, men også kunne løse opgaver selvstændigt.
  • Har evner og lyst til at udføre et servicejob i en omskiftelig og udfordrende hverdag.
  • Gerne erfaring fra den almene branche og administrationsprogrammet Unik 4.
  • Kommunikerer ubesværet på både dansk og engelsk.
  • Har et godt overblik og kan strukturere og prioritere opgaver.
  • Er udadvendt, humoristisk og bidrager til et frit og åbent kontormiljø.

Hvad tilbyder vi?
Løn og pension i henhold til gældende overenskomst mellem Dansk Erhverv og HK samt gældende lokalaftale. 

Der er gode muligheder for personlig og faglig udvikling og du vil i hverdagen indgå i et uformelt arbejdsmiljø med dygtige og åbensindede kollegaer. Der er mulighed for flextid og vi har personaleforening med mange gode arrangementer. Boligafdelingerne ligger tæt på stationen og der er fri parkering ved kontoret.

Arbejdstiden
Stillingen er på 30-32 timer om ugen.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning
Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem. Ansættelsessamtaler holder vi løbende, så skynd dig at søge stillingen. Ansøgningsfristen er den 7. juli 2024.

Tiltrædelse snarest muligt. 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kundechef Bo Mølgaard på 3363 1109

 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Ønsket startdato: Hurtigst muligt
Afdeling:
Vallensbæk Boligselskab
Stillingstype: Deltid
Kontaktperson:
Bo Mølgaard Espenhain Kundechef
KAB
ENGHAVEVEJ 81
2450 KØBENHAVN SV
T 33 63 10 00
<> <>