Ejendomsserviceteknikerelev til Nordsjællands Almene Boligselskab

Går du med tanker om at uddanne dig til Ejendomsserviceteknikker – eller er du allerede godt i gang med dit grundforløb på uddannelsen, og leder du efter en elevplads?

På uddannelsen lærer du om drift og vedligehold af bygninger, varme- og ventilationsanlæg, udearealer samt om servicefaglige færdigheder. 

Din uddannelse foregår både på skolen og på lærepladsen. Du får en grundlæggende uddannelse indenfor ejendomsservicefaget, som omfatter opgaver der relaterer sig til fagene snedker, tømrer, murer, blikkenslager, elektriker og maler. Du lærer at planlægge, styre og udføre daglig drift af ejendomme. Herudover lærer du blandt andet IT, ejendomsøkonomi, kommunikation og service.

Lidt om os
Nordsjællands Almene Boligselskab drifter og vedligeholder knap 3000 lejemål fordelt på 27 afdelinger fra vores 3 driftskontorer placeret i hhv. Farum og Hillerød. Vi har afdelinger, der ligger centralt i og omkring både Farum og Hillerød. 
I NAB er vi godt 60 ansatte, og du får dermed en bred vifte af kollegaer, der er parate til at hjælpe dig i hele elevperioden. Du vil primært være tilknyttet afdelingerne i Farum, hvor medarbejderstaben tæller cirka 50. Vi er mange forskellige fagligheder samlet under samme tag, og vi værner om et arbejdsmiljø, hvor der er plads til alle, og hvor vi sparrer med hinanden på tværs. 
Vores fornemmeste opgave er at servicere vores beboere, og vi sætter en ære i at betjene dem professionelt med både vores faglighed og medmenneskelighed for øje.

Da vi er et større boligselskab, sigter vi mod at have to elever. Det vil foregå sådan, at når du

er cirka 1,5 år inde i dit uddannelsesforløb, vil der blive ansat endnu en Ejendomsserviceteknikerelev, så I er 2 elever, der kan sparre med hinanden.

Den ideelle elev

  • har bestået 9. klasses afgangseksamen 
  • har nogle års arbejdserfaring 
  • kan benytte en PC på brugerniveau
  • er selvstændig, moden og serviceminded
  • har kørekort
  • har et godt humør
  • er god til at samarbejde og kommunikere med kollegaer og beboere. 
  • har afsluttet grundforløbet på uddannelsen
  • kan både være almindelig elev eller voksenelev

Tiltrædelse
Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Ansøgning
Søg stillingen online på www.kab-bolig.dk, så vi har den senest den 31 juli 2025. Eksamenspapirer skal vedhæftes. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte serviceleder Jannick Florentz Stæhr på telefon 5150 4149, serviceleder Lee Brown James på telefon 3045 8037, eller afdelingsleder Taus Christiansen på 4434 0910.

Du kan søge mere information om uddannelsen på NEXTs hjemmeside: https://nextkbh.dk/

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Ønsket startdato: Hurtigst muligt
Afdeling:
Nordsjællands Almene Boligselskab
Stillingstype: Elev
Kontaktperson:
Jannick Florentz Stæhr Serviceleder
KAB
ENGHAVEVEJ 81
2450 KØBENHAVN SV
T 33 63 10 00
<> <>