Hjælp til forandring!

Har du erfaring med at skabe forankring og medejerskab hos medarbejderne i komplekse organisationer, der oplever store forandringer? 

Har du en skarp strategisk sans og evnen til at forme, hvordan vi arbejder med forandringer, ledelse og strategi? Så er du måske den forandringsleder, change manager eller forandringskonsulent, vi søger til et helt nyt team i KAB! 

Om KAB

KAB er en professionel administrator af 65.000 almene boliger, primært i hovedstadsområdet. Vi er en non-profit organisation, der i tæt samarbejde med boligorganisationerne udvikler, bygger og drifter almene boliger. Vores vision er at levere bedre boliger for alle med respekt for klima, biodiversitet og menneskers trivsel. 

Jobbet

Som en del af vores nyetablerede forandringsenhed i Center for Strategi og Kommunikation får du en unik mulighed for at præge KAB’s tilgang til forandringsledelse. Centeret samler Direktionssekretariatet, Kommunikationsafdelingen og Forandringsenheden for at sikre, at KAB’s transformationer bliver forstået, forankret og succesfuldt gennemført. 

Vi står midt i to store transformationer – en digital og en bæredygtig – som ændrer vores systemlandskab og arbejdsgange. Din opgave bliver at sikre, at medarbejderne ikke blot forstår forandringerne, men også tager dem til sig, så de opleves som meningsfulde og værdiskabende i deres hverdag. 

Kerneopgaver

  • Definere og implementere en samlet metode for forandringsledelse i KAB. 
  • Styrke lederes evne til at drive forandringer gennem redskaber, viden og kompetenceudvikling. 
  • Facilitere analyser og vurderinger, der understøtter strategiske beslutninger og effektive forandringsprocesser. 
  • Udarbejde konkrete forandringsledelsesplaner og samarbejde tæt med projektledere for at sikre ejerskab og forankring af forandringerne. 
  • Sikre, at ESG-principper integreres naturligt i KAB’s forandringsarbejde. 

Sådan søger du stillingen

Vi vil gerne lære dig at kende gennem en konkret case frem for en klassisk ansøgning. Derfor beder vi dig om følgende: 

Dit CV – så vi kan få indblik i din erfaring. 

Et skriftligt svar på casen nedenfor – max én side. 

Case: Hvordan har du arbejdet med en forandring? 

Beskriv en konkret forandringsproces, du har arbejdet med – enten i en tidligere rolle eller et projekt, du har været en del af. 

  • Hvilken forandring var der tale om?
  • Hvordan greb du forandringen an? 
  • Hvilke tilgange og metoder brugte du? 
  • Hvad var resultatet? 

Du vælger selv, hvilken forandring du vil beskrive. Det vigtigste er, at vi får indblik i din arbejdsmetode og tilgang til forandringsledelse. 

Vi søger dig, der...

  • Har solid erfaring med at udvikle metoder og processer til forandringsledelse i komplekse organisationer. 
  • Evner at omsætte strategiske mål til konkrete handlinger og skabe resultater. 
  • Er en dygtig facilitator, der skaber engagement og brobygning på tværs af afdelinger. 

Vi tilbyder

  • Mulighed for at forme din rolle og være med til at udvikle vores tilgang til forandringsledelse. 
  • En central rolle i et nyt og ambitiøst team. 
  • Dygtige og engagerede kolleger, der sætter samarbejde og godt kollegaskab i højsædet. 
  • Et arbejdsmiljø, hvor bæredygtighed og digitalisering går hånd i hånd 

Ansættelse og ansøgningsfrist

Ansættelse sker hurtigst muligt, og vi behandler ansøgninger løbende

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte forandringsleder Esther Jepsen på e-mail: estje@kab-bolig.dk 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Ønsket startdato: Hurtigst muligt
Afdeling:
Strategi og forandringsledelse
Stillingstype: Fuldtid
Kontaktperson:
Esther Juel Jepsen Projektleder
KAB
ENGHAVEVEJ 81
2450 KØBENHAVN SV
T 33 63 10 00
<> <>