Er du serviceminded og kan du lide at have beboerkontakt? Og har du lyst til at arbejde i en nystiftet boligorganisation, hvor du får mulighed for at sætte dit eget præg på hverdagen?
Om stillingen
Som servicemedarbejder i Den Frederiksbergske Boligorganisation, bliver du sammen med andre dygtige kollegaer daglig ansvarlig for beboeropgaver, renhold, og pleje samt drift for 3 ejendomme i boligorganisationen. Du bliver synlig på ejendommene og bliver et kendt ansigt for afdelingens beboere. Du vil komme til at udføre diverse beboeropgaver i beboernes lejligheder. Du er garant for en tilfredsstillende beboerservice, så alle føler sig mødt og hørt i forhold til nærvær og kvalitet til tiden, men også i forhold til, at man er forskellige. Dertil er det et krav, at opgaveløsningerne håndteres ud fra en ansvarsbevidst tilgang og med respekt for afdelingens budgetter og økonomi.
Herunder et udklip af de konkrete opgaver
Om dig
Vi forventer, at du i høj grad tager ansvar for dit arbejde og tager ejerskab for bygningernes drift. Du skal derfor selvstændigt kunne planlægge og koordinere opgaverne forbundet med ejendomsdrift, men derudover også håndtere forskellige slags beboeropgaver fordelt fra ejendomskontoret via i-opgavesystem
Vi har en intention om selv at løse de opgaver, som vi har faglighed til. Derfor vil det være en fordel, hvis du håndværksmæssigt er faglig dygtig og hvis du har erfaring inden for området. Dertil er vi fælles om at håndtere diverse kontoropgaver og det vil derfor ligeledes være et plus, hvis du har flair for brug af pc i din arbejdsdag.
Om os
Den Frederiksbergske Boligorganisation blev stiftet i 2023.
Boligorganisationen består af én afdeling med i alt 550 lejemål fordelt på 3 ejendomme beliggende på Frederiksberg.
Du bliver en del af det lokale driftsteam bestående serviceleder og 5 servicemedarbejdere hvoraf to er deltidsansatte.
Vi sætter en ære i, at Den Frederiksbergske Boligorganisation er et godt sted at bo. Derfor er vi nærværende, pligtopfyldende, nytænkende og imødekommende over for beboerne, samarbejdspartnerne, kollegaerne og generelt de mennesker rundt om os.
Vi tilbyder
Vi stiller krav til dine personlige, faglige og sociale kompetencer, men tilbyder samtidig et spændende, alsidigt og udadvendt arbejde i en unik stilling med mulighed for selv at præge din hverdag. Du får muligheder for faglig og personlig udvikling samt efteruddannelse.
Stillingen er en fuldtidsstilling. Løn, pension og øvrige vilkår efter gældende overenskomst mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver for medlemmer af BL og Danmarks Almene Boliger samt dertilhørende lokalaftale.
Arbejdsstedet vil være fra ejendomskontoret der ligger på Roskildevej 82, 2000 Frederiksberg og arbejdsdagen starter kl. 7.00.
Ansøgning
Søg stillingen senest søndag den 15. juni 2025. Vi afholder samtaler løbende og senest i uge 26. Vi ønsker tiltrædelse den 15. juli 2025 eller hurtigst muligt efter denne dato. Vi forbeholder os retten til at lukke opslaget, når den rette kandidat er fundet.
Ønsker du at høre mere?
For at høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte serviceleder Peter Stenberg på 29349950/ peste@kab-bolig.dk eller chefkonsulent Rasmus Overgaard på 23255165/ rao@kab-bolig.dk.
KAB er Danmarks største almene boligadministrator med mere end 70.000 lejemål i Hovedstadsområdet. Vi arbejder for bæredygtige løsninger og for at sætte nye dagsordener, der skaber værdi for både samfundet, boligorganisationerne og beboerne.