Studentermedhjælper på den alternative genbrugsstation, Lykkebazaren

Brænder du for genbrugsguld og grøn omstilling? 

Lykkebazaren er en alternativ nærgenbrugsstation i Urbanplanen på Amager, som arbejder med frivillighed, events og genbrug. I åbningstiden fungerer stedet som en byttecentral, hvor borgere kan komme ind med ting de gerne vil give videre og tage det de gerne vil have med hjem. Ud over at være byttecentral og affaldssortering har stedet stor fokus på det sociale og vil gerne række ud til lokalområdet gennem workshops, affaldssorteringskampagner og kreative værksteder.  

Lykkebazaren er en genbrugsstation under Københavns Kommune og er åbnet i et tæt samarbejde med den boligsociale helhedsplan under KAB/3B, som står for den daglige drift af stedet. 

Stillingen forventes besat pr. 1. februar 2025 eller hurtigst muligt derefter. Stillingen er på 10-15 timer ugentligt. Stillingen udløber som udgangspunkt ved udgangen af 2025 men med mulighed for forlængelse.

Vores forventninger til dig er, at du:

  • Interesserer dig for affaldshåndtering, genbrug og den grønne dagsorden   
  • Har et godt gåpåmod og er god til at arbejde selvstændigt, da du ofte vil arbejde på egen hånd    
  • Har lyst til et alsidigt arbejde, hvor du laver alt fra at skrive informationsmateriale om genbrug og affald, events og arrangementer, til at holde genbrugsstationen åben.     
  • Er en god kommunikator både når du møder beboere og på skrift 
  • Evner at have samarbejder med borgere, frivillige og organisationer

Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte boligsocial leder Julie Abitz

julab@kab-bolig.dk eller på telefon: 21469430.

Ansættelsessamtalen er torsdag den 23. januar. 

Vi skal have din ansøgning senest mandag den 20. januar kl. 12. Ansøg via nedenstående link.

KAB er Danmarks største almene boligadministrator med mere end 70.000 lejemål i Hovedstadsområdet. Vi arbejder for bæredygtige løsninger og for at sætte nye dagsordener, der skaber værdi for både samfundet, boligorganisationerne og beboerne.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Ønsket startdato: 01-02-2025
Afdeling:
Boligforeningen 3B
Stillingstype: Deltid
Kontaktperson:
Julie Abitz Lokal boligsocial leder
KAB
ENGHAVEVEJ 81
2450 KØBENHAVN SV
T 33 63 10 00
<> <>