I Ballerup Ejendomsselskab ønsker vi, at vores beboere oplever trivsel, tryghed og stærke fællesskaber der, hvor de bor. Derfor etablerer vi nu en ny boligsocial indsats og søger en engageret og nærværende social vicevært, som kan være med til at gøre en forskel. Kan du se dig selv som en del af et lille tæt, samarbejdende team, hvor du både har stor selvstændighed og løfter i fællesskab med kolleger, beboere, kommune og civilsamfund? Så er det dig, vi har brug for.
Funktion og opgaver
Som social vicevært vil din indsats især rette sig mod at skabe kontakt og tryghed for beboere, der befinder sig i sårbare livssituationer. Dine opgaver vil bl.a. være at:
Et boligsocialt team med fælles mål – og forskellige roller
Du bliver en del af en ny og spændende boligsocial indsats, som du skal være med til at forme fra starten. Sammen med en nyansat boligsocial medarbejder udgør du et lille, tæt team med en stor opgave.
Mens din rolle som social vicevært har fokus på individuel støtte, opsøgende arbejde og rådgivning, har din kollega ansvar for at etablere fællesskabsorienterede aktiviteter og samarbejder med aktører og afdelingsbestyrelser i og omkring boligområderne. I vil være hinandens sparringspartnere, tænke sammen, planlægge sammen og løse opgaver på tværs – med beboernes trivsel som fælles omdrejningspunkt. I vil indgå i et samlet driftsfællesskab med 28 medarbejdere.
Om os
Ballerup Ejendomsselskab har 12 forskellige boligafdelinger i Ballerup og Måløv. Til dagligt vil du arbejde på tværs af alle afdelinger, men hovedindsatsen vil være i de største afdelinger Stationsgården (128 boliger), Ellebo (ca. 450 boliger) og Lundegården (ca. 760 boliger).
Du vil referere til kundechefen for Ballerup Ejendomsselskab og i øvrigt være i tæt kontakt med den lokale ejendomsdrift. Udover din boligsociale kollega, får du faglige sparringspartnere fra KAB’s center for Social Bæredygtighed og bliver en del af et stort fagligt netværk i KAB-fællesskabet, som omfatter 36 almene boligorganisationer med over 60.000 boliger, fortrinsvis i hovedstadsområdet.
Stillingen er 37 timer og løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Der er gode muligheder for fleksibel arbejdstilrettelæggelse, men der vil være arbejdsopgaver, der ligger udenfor almindelig arbejdstid og i weekenden.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at vi kan indhente en børneattest uden anmærkninger.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har følgende med i bagagen:
Lyder det som noget for dig?
Ansøgningsfristen er den 25. juni 2025.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 26 og 27. Startdato er 1. september 2025.
I ansættelsesprocessen vil indgå test af dine personlige og faglige kompetencer.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte kundechef Søren Holm på telefon 23611495 eller mail sho@kab-bolig.dk.
Søg stillingen via nedenstående link. Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem.
Vi glæder os til at høre fra dig.