Ejendomsservicetekniker søges til SAB Valby/Bavnehøj
Ønsker du nye udfordringer, hvor der både er administrative og praktiske opgaver? Holder du ligeledes af at tale og arbejde med forskellige mennesker, er jobbet som ejendomsservicetekniker måske noget for dig.
Vi har en ledig stilling i Valby og Bavnehøj samdrift, hvor du vil blive en del af et dynamisk team, der består af 18 fuldtidsansatte, der til dagligt servicerer 1.500 boliger i 10 afdelinger. Stillingen som ejendomsservicetekniker er en fuldtidsstilling, der henvender sig til dig, der har lyst til at arbejde i et miljø, hvor opgaverne er meget varierede.
Der er fire velfungerende teams, hvor samarbejde og sparring på tværs af disse teams er essentielt for den daglige opgaveløsning. Vi stiller derfor store krav til dine personlige og faglige kompetencer. Vi tilbyder en spændende og afvekslende hverdag med stort ansvar og mulighed for faglig udvikling.
Vi søger derfor en person, der ønsker at indgå i et tæt samarbejde med kollegerne.
Dine daglige opgaver kan blandt andet omfatte:
- Afholdelse af flyttesyn af lejemål.
- Vedligeholdelse af tekniske installationer samt småreparationer af disse og inventar i bygningerne.
- Deltagelse i bygge- og følgegruppemøder.
- Masser af kommunikation om opgaver, sparring og læring.
- Renholdelse.
Vi forventer, at du:
- Er serviceorienteret og god til at kommunikere med både beboere og kolleger.
- Kan prioritere dine opgaver og fastholde overblikket.
- Er omstillingsparat, når der kommer uforudsete opgaver.
- Har lyst til at yde en høj service overfor vores beboere.
- Kan arbejde selvstændigt og i teams.
Erfaring fra lignende stillinger og flyttesyn vil være en fordel.
Vi tilbyder:
Løn fastsættes efter kvalifikationer og erfaring. Der er gode muligheder for personlig og faglig udvikling, og du vil i hverdagen indgå i et uformelt arbejdsmiljø, hvor der er fokus på, at vi hjælper hinanden på tværs af afdelinger. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du har dokumenteret erhvervserfaring, at du har kørekort, samt at der kan indhentes en anmærkningsfri børneattest.
Arbejdstid:
Stillingerne er fuldtidsstillinger på 37 timer pr. uge. Den daglige arbejdstid fastlægges lokalt.
Ansøgning og tiltrædelse:
Ansøg via nedenstående link. Da vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, vil vi holde løbende samtaler.
Tiltrædelse snarest muligt og senest den 1. april 2025.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte serviceleder i Valby/Bavnehøj, Kim Baundal, på telefon 40491175 eller mail kimba@kab-bolig.dk.
KAB er Danmarks største almene boligadministrator med mere end 70.000 lejemål i Hovedstadsområdet. Vi arbejder for bæredygtige løsninger og for at sætte nye dagsordener, der skaber værdi for både samfundet, boligorganisationerne og beboerne.