Servicemedarbejder til Boligselskabet AKB, Taastrup
Skal service og renholdelse af vores boligafdeling være en del af din hverdag, så er du måske den servicemedarbejder vi har brug for til vores boligafdeling!
Hvad bliver du en del af?
Til rækkehusbebyggelsen Blåkildegård, søger vi en servicemedarbejder med lyst til et alsidigt job med mange servicefunktioner. Ejendomskontoret servicerer 405 boliglejemål, hvoraf nogle p.t. afventer udlejning i forbindelse med intern genhusning som led i en stor renovering / Helhedsplan.
Bebyggelsen er opdelt i kvarterer, hvor der er stier, torve og fællesarealer mellem husene. Afdelingen består derudover af beboerlokaler til udlejning, en genbrugsplads, grønt depot, genbrugscafeer, en række beboerklubber samt et fællesvaskeri.
Afdelingens medarbejderstab består normalt af 4 servicemedarbejdere, 1 ejendomsmester, 1 kontorassistent og 1 ejendomsleder. Afdelingen har en række arbejdsområder, der omhandler beboerhenvendelser, syn af boliger, drift og administration af boligerne samt vedligeholdelse af udearealerne. Der er løbende gang i større vedligeholdelsesopgaver af både bygninger og udearealerne, og afdelingen står i de kommende år overfor en større renovering / Helhedsplan. Vi har et tæt samarbejde kollegerne imellem.
Hvad skal du lave?
Som servicemedarbejder skal du bl.a. arbejde med pleje af vores grønne områder, affaldshåndtering og renholdelse af fællesarealerne, samt mindre håndværksmæssige opgaver. Du skal være med til at skabe et godt samarbejde omkring vedligeholdelsen af afdelingens udearealer, og være indstillet på at optimere procedurer og arbejdsgange i en travl hverdag.
I fællesskab vedligeholdes udendørsarealerne, så det er vigtigt, at du er hjælpsom og samarbejdsvillig. Dine primære opgaver relaterer sig til udendørsarealerne, fx plæner, bede, buske og træer, samt almindelig renholdelse, affaldshåndtering og vintervedligeholdelse på fællesarealerne.
Arbejdsområder:
- Pasning og pleje af grønne områder.
- Renholdelse af fællesarealer.
- Affaldshåndtering (dagrenovation og genbrug).
- Almindelig forefaldende beboerserviceopgaver.
- Vintervedligeholdelse af veje, stier og gangarealer.
- Vedligeholdelse og lettere udskiftning / reparationer på bygninger og installationer.
Vores forventninger til dig:
Du skal have interesse for udendørsarbejde, samt have kørekort til bil eller traktor. Derudover forventer vi også, at du:
- Har erfaring med pasning og pleje af grønne områder.
- Har erfaring/kendskab til servicering og pleje af maskiner på almindeligt brugerniveau.
- Er serviceminded og altid parat til at slippe en opgave for at hjælpe til blandt kolleger eller beboere, hvor der er akut behov.
- Er omgængelig og til at samarbejde i teams.
- Er åben og interesseret i at arbejde i et alsidigt boligområde.
- Kan deltage i vejrligsovervågning og glatførebekæmpelse i vinterperioden på lige fod med de øvrige servicemedarbejdere.
Endelig - så må du meget gerne have kendskab til It på brugerniveau, da en del planlægning og kommunikation foregår via selskabets IT-løsninger og smartphones.
Vi kan tilbyde:
Vi stiller store krav til dine personlige og faglige kompetencer, men tilbyder samtidig en spændende og afvekslende hverdag i en dynamisk organisation i udvikling og vækst. Du vil få gode muligheder for efteruddannelse.
Løn, ansættelsesvilkår og pension i henhold til overenskomst, der suppleres med pensionsordning og en god personalepolitik.
Arbejdstid:
37 timer pr. uge.
Tiltrædelse:
Snarest
Ansøgningsfrist:
1. marts 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt hurtigst mulig. Send derfor din ansøgning hurtigst muligt via nedenstående link.
Har du yderligere spørgsmål?
Så tag fat på ejendomsleder Lars Mann Pedersen på telefon 77 99 48 01 mellem kl. 10-11.
Ansøgning:
Du søger stillingen via linket nedenfor "Send ansøgning". Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem.
Om KAB: KAB er Danmarks største almene boligadministrator med mere end 70.000 lejemål i Hovedstadsområdet. Vi arbejder for bæredygtige løsninger og for at sætte nye dagsordener, der skaber værdi for både samfundet, boligorganisationerne og beboerne.