Serviceminded og ansvarsbevidst ejendomsserviceteknikker eller servicemedarbejder søges til 3B/Område A – Ballerup samdrift
Kan du lide at tale med mange forskellige mennesker? Skal service og vedligeholdelse af boliger og udendørsarealer være en del af din hverdag? Så er jobbet som ejendomsassistent lige noget for dig!
Vi søger nye kollegaer til vores medarbejderteam, som er ansvarlig for at yde service til beboerne i vores boligafdelinger og til vedligeholdelse af bygninger og arealer.
Hvad bliver du en del af?
3B – område A består af 14 afdelinger fordelt i Herlev, Ballerup og Taastrup, du bliver en del af et team på i alt 3 personer med primært arbejdssted i Herlev
Hvad skal du lave?
- Reparation og mindre vedligeholdelsesarbejde i lejemål
- Reparation på almindelige tekniske installationer samt inventar i bygningerne
- Vedligeholdelse og pasning af udendørsarealer herunder evt. renholdelse
- Vedligeholdelse af maskinpark m.m.
- Bestilling af eksterne håndværkere og sikre, at alle beboere får status på udbedring
- Koordineringsopgaver og mindre drifts- og vedligeholdelsesprojekter i samarbejde med driftslederassistenten
- Ind- og udflytningssyn ved fravær fra driftslederassistenten
- Varetage henvendelser fra beboere både telefoniske og skriftlige i kontortiden ved fravær fra driftslederassistenten
- Deltage i vagtordning ved glatførebekæmpelse
Du er den rette kandidat til jobbet, hvis du:
- Har en håndværksmæssig uddannelse eller erfaring med lignende opgaver
- Har IT erfaring - vi arbejder primært med Unik bolig og I-opgaver
- Har et stærkt og veludviklet servicegen med stort overblik
- Kan arbejde selvstændigt og har et godt blik for, hvilke opgaver der skal løses
- Har gode kommunikative evner
- Behersker dansk og engelsk
- Besidder en stor faglig stolthed og kan bevare roen i arbejdspressede situationer
- Arbejder struktureret og besidder en høj grad af ordenssans
- Er en humoristisk person og en god kollega
- Har kørekort til kategori B
Vi stiller store krav til dine personlige og faglige kompetencer,
men tilbyder samtidig en spændende og afvekslende hverdag i en dynamisk organisation i udvikling og vækst. Du vil få gode muligheder for efteruddannelse. Løn, ansættelsesvilkår og pension i henhold til overenskomst - suppleret med en god personalepolitik samt pensionsordning.
Arbejdstid
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge ekskl. frokost. Den daglige arbejdstid er mandag-onsdag fra 07:00 til 15:30, torsdag 07:00-14:30 og fredag 07:00-13.00
Arbejdsadresse: Sortemosevej 1. 2730 Herlev
Ansøgning og tiltrædelse
Søg stillingen på nedenstående link.
Vi skal have din ansøgning senest mandag den 21. april 2025.
Samtaler afholdes løbende.
Stillingen er til besættelse 1. juni 2025 men gerne med tidligere startdato.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen kontakt venligst Serviceleder Josephine Hørup på 4028 1548, mail joshe@kab-bolig.dk.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at der kan indhentes en børneattest uden anmærkninger.
3B/KAB ønsker at fremme mangfoldighed, hvorfor alle uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.