Servicemindede servicemedarbejder med håndværksmæssig baggrund søges til Titanparken på Nørrebro
Du kommer fra en stilling, hvor beboerservice er i højsædet. Måske har du en baggrund som håndværker eller har flair for mindre håndværksmæssige opgaver. Vi har fokus på gode kollegiale relationer, modernisering af arbejdsgange og håndtering af beboeropgaver i et godt kollegialt miljø, hvor vi deler viden og hjælper hinanden.
Jobbet byder på en bred vifte af service, vedligeholdelses- og fornyelsesopgaver, hvor du vil skulle arbejde med:
- Reparation og mindre vedligeholdelsesarbejder i lejemål
- Servicere tekniske installationer samt inventar i bygningerne
- Vedligeholdelse af udendørsarealer herunder renholdelse og affaldshåndtering
- Varetage henvendelser fra beboere både telefoniske, skriftlige og personlige
- Bestilling af eksterne håndværkere og sikre, at alle beboere får svar på deres henvendelser
- Ind- og udflytningssyn
- Deltage i vagtordning omkring snerydning i vinterhalvåret
Du er den rette kandidat til jobbet, hvis du:
- Har en håndværksmæssig uddannelse eller erfaring med lignende serviceopgaver
- Har IT erfaring - vi arbejder primært med Unik bolig og I-opgaver og I-syn
- Har et stærkt og veludviklet servicegen og et godt overblik over dine arbejdsopgaver
- Kan arbejde selvstændigt og har et godt blik for, hvilke opgaver der skal løses
- Har gode kommunikative evner og er god til at håndtere beboerhenvendelser
- Taler og skriver dansk og gerne engelsk
- Har faglig stolthed og kan bevare roen i forskellige arbejdssituationer
- Arbejder struktureret med sans for orden
- Er en glad person og en god kollega
Vi har store forventninger til dine personlige og faglige kompetencer, og vi tilbyder til gengæld en spændende og udfordrende hverdag i et godt arbejdsmiljø med gode muligheder for faglig og personlig udvikling samt uddannelse og kurser efter behov.
Arbejdstid og arbejdssted
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge. Den daglige arbejdstid fastlægges lokalt. Løn i forhold til gældende overenskomst med mulighed for personlige tillæg.
Hvem er vi?
Boligselskabet AKB, København er en af Danmarks største boligorganisationer med mere end 9.000 boliger i hovedstadsområdet.
Vores lokale driftsteam består af ca. 30 engagerede kollegaer, som sætter en ære i at levere en professionel service til vores beboere i 1700 lejemål på Nørrebro.
Vi har tradition for at tage et stort socialt ansvar, gå nye veje og udvikle nye løsninger inden for den almene sektor. Læs mere på https://akb-kbh.dk/
Tiltrædelse
1. april eller hurtigst muligt.
Ønsker du at høre mere?
Du er velkommen til at kontakte ejendomsleder Kurt Larsen på 21 29 71 50 Alternativt kan du kontakte os på mail: lk-jagtvej@kab-bolig.dk Ansøgningsfrist er fredag den 7. februar 2025.
Tiltrædelse 1. april eller hurtigst muligt.
Ansøgning: Du søger stillingen via linket nedenfor. Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem.